James Wade er nummer fem på PDC’s verdensrangliste. Alligevel vil han ikke være blandt deltagerne ved Grand Slam of Darts, der begynder nu på lørdag.
Grand Slam of Darts er en af de største og mest prestigefulde turneringer i PDC overhovedet. Derfor har turneringen også stor betydning for spillernes placering på verdensranglisten, og det kan derfor have store konsekvenser, hvis en spiller ikke formår at kvalificere sig.
Som Dartnyheder.dk skrev i torsdags, så er det blandt andet blevet en realitet for den dobbelte verdensmester Gary Anderson, der ganske bemærkelsesværdigt havde valgt ikke at tilmelde sig søndagens kvalifikationsturnering, efter han ikke havde kvalificeret sig på almindelig vis.
Gary Anderson er dog ikke den eneste topspiller, der ikke vil være blandt deltagerne ved dette års Grand Slam. Ved gårsdagens kvalifikationsturnering var der således flere nævneværdige profiler, der heller ikke på forhånd havde kvalificeret sig til Grand Slam, og heller ikke gik sejrrigt gennem kvalifikationen.
Mest iøjnefaldende er i den forbindelse verdensranglistens nummer fem, James Wade, der sammen med Gary Anderson ellers var de eneste spillere, der havde deltaget ved samtlige Grand Slam-turneringer, siden turneringen første gang blev afholdt i 2007.
Det engelsk-amerikanske dartpodcast Weekly Dartcast har på Twitter lavet en oversigt over de højst rangerede spillere på verdensranglisten, der ikke er kvalificeret til Grand Slam. Foruden James Wade og Gary Anderson, så har heller ikke verdensranglistens nummer seks, José de Sousa, eller verdensranglistens nummer 13, Dimitri Van den Bergh, kvalificeret sig. Dermed misser Dimitri Van den Bergh Grand Slam for andet år i træk.
Highest ranked players NOT in the Grand Slam of Darts next week
#5 James Wade
#6 Jose De Sousa
#11 Gary Anderson
#13 Dimitri Van den Bergh
#19 Krzysztof Ratajski
#21 Stephen Bunting
#22 Chris Dobey
#23 Gabriel Clemens
#24 Mervyn King
#25 Callan Rydz
#26 Daryl Gurney— Weekly Dartscast (@WeeklyDartscast) November 6, 2022
Du kan se listen over samtlige kvalificerede spillere ved Grand Slam of Darts her nedenfor. Lodtrækningen til turneringen foretages senere i dag.
Kvalificerede spillere til Grand Slam of Darts 2022:
Finalister ved Tv-turneringer, vindere på Europa Touren samt mest vindende på Players Championship-touren:
Peter Wright
Gerwyn Price
Michael van Gerwen
Joe Cullen
Danny Noppert
Ross Smith
Damon Heta
Simon Whitlock
Michael Smith
Nathan Aspinall
Dave Chisnall
Ryan Searle
Dirk van Duijvenbode
Jonny Clayton
Luke Humphries
Rob Cross
Vindere af kvalifikationsturneringen 6. november
Ritchie Edhouse
Raymond van Barneveld
Adam Gawlas
Alan Soutar
Martin Schindler
Luke Woodhouse
Mensur Suljovic
Jermaine Wattimena
Øvrige kvalificerede spillere
Ted Evetts
Nathan Rafferty
Scott Williams
Josh Rock
Fallon Sherrock
Lisa Ashton
Christian Perez
Leonard Gates
Læs også:
For første gang nogensinde: Gary Anderson misser Grand Slam of Darts
Første turneringssejr i 32 måneder: Per Laursen vandt Dart Odense Open 2022
Gerwyn Price besejrede overraskende finalist ved Players Championship 29
Be the first to comment