Final Stage 2023 (Dag 1): Andreas Toft Jørgensen imponerende, mens Arron Monk spillede sig tilbage på Pro Touren

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

Den tidligere ungdomsverdensmester Arron Monk er for første gang siden 2020 tilbage på PDC’s Pro Tour.

Den tidligere ungdomsverdensmester Arron Monk er tilbage på PDC’s Pro Tour, efter den i dag 32-årige englænder gik sejrrigt gennem førstedagen ved den britiske Final Stage på den britiske Q-School. Her besejrede den firedobbelte VM-deltager landsmanden Dom Taylor 6-3 i den afgørende finalekamp.

Ved den europæiske Q-School var der ganske overraskende hollandske Jeffrey Sparidaans, der løb afsted med turneringssejren. Den 29-årige tidligere Lakeside-deltager besejrede i finalen veteranen Ronny Huybrechts med cifrene 6-2.

Både Dom Taylor og Ronny Huybrechts kan til trods for deres finalenederlag glæde sig over, at de alligevel ligger lunt i svinget til et Tour Card. Foruden de i alt seks Tour Cards der gives til vinderne ved henholdsvis den britiske og europæiske Q-School de kommende tre dage, så vil der nemlig også blive uddelt ni øvrige Tour Cards til de højst placerede spillere på den britiske Final Stage-rangliste, alt imens de 10 bedste spillere på den europæiske rangliste ligeledes vil blive tildelt et Tour Card.

Andreas Toft Jørgensen med stor skalp

Set med danske briller er det i år ganske overskueligt at følge med i den nationale deltagelse ved Final Stage. Det er således kun den 28-årige landsholdsspiller Andreas Toft Jørgensen, der er med blandt de sidste 128 spillere i Tyskland.

I den forbindelse lagde Andreas Toft Jørgensen torsdag ud med et yderst imponerende resultat, da han besejrede den tredobbelte VM-deltager og dobbelte kvartfinalist på Europa Touren, tjekkiske Karel Sedlacek, med tenniscifrene 6-0. Andreas Toft Jørgensen leverede ved den lejlighed et fornemt gennemsnit på 87,55.

Også i anden runde viste danskeren et solidt niveau, men tabte alligevel 6-1 til græske John Michael. Dermed er Aabenraa-spilleren efter første spilledag placeret som nummer 40 på den europæiske Final Stage-rangliste.

Final Stage fortsætter fredag, hvor der klokken 12 dansk tid tages hul på anden turnering. De sidste to turneringer spilles lørdag og søndag. Samtlige resultater kan følges live på DartConnect.


Oversigt over Andreas Toft Jørgensens resultater ved Final Stage (Dag 1):
Sidste 128

Andreas Toft Jørgensen (87,55) 6-0 (80,76) Karel Sedlacek

Sidste 64
Andreas Toft Jørgensen (84,20) 1-6 (92,58) John Michael


Den europæiske Q-School Final Stage (Dag 1) – afgørende resultater:
Sidste 16
Thibault Tricole (93,95) 6-5 (90,53) Max Hopp
Niels Zonneveld (98,70) 6-3 (92,60) Jeffrey De Zwaan
Ronny Huybrechts (86,37) 6-2 (76,72) Robbie Knops
John Michael (80,01) 6-5 (75,73) Marcel Hausotter
Jacques Labre (95,27) 6-5 (94,54) Andy Baetens
Pascal Rupprecht (86,86) 6-4 (82,84) Franz Roetzsch
Jeffrey Sparidaans (95,92) 6-1 (77,12) Maik Kuivenhoven
Owen Roelofs (91,08) 6-5 (92,58) Richard Veenstra

Kvartfinaler
Niels Zonneveld (89,66) 6-3 (89,16) Thibault Tricole
Ronny Huybrechts (82,79) 6-4 (81,20) John Michael
Jacques Labre (89,91) 6-3 (87,73) Pascal Rupprecht
Jeffrey Sparidaans (91,61) 6-4 (82,16) Owen Roelofs

Semifinaler
Ronny Huybrechts (106,18) 6-1 (103,68) Niels Zonneveld
Jeffrey Sparidaans (101,62) 6-4 (94,06) Jacques Labre

Finale
Jeffrey Sparidaans (87,31) 6-2 (83,71) Ronny Huybrechts


Den britiske Q-School Final Stage (Dag 1) – afgørende resultater:
Sidste 16

Christian Perez (90,75) 6-4 (82,20) Scott Baker
Andy Hamilton (98,77) 6-2 (95,63) Owen Bates
Graham Usher (93,86) 6-5 (91,93) John Henderson
Dom Taylor (88,80) 6-5 (92,42) Nick Kenny
Fallon Sherrock (83,59) 6-5 (84,65) Ryan Harrington
Stephen Burton (95,15) 6-4 (84,12) Nathan Girvan
Arron Monk (95,27) 6-4 (88,41) Luke Smith
Mark McGeeney (86,96) 6-4 (89,15) Andy Boulton

Kvartfinaler
Christian Perez (87,76) 6-2 (80,47) Andy Hamilton
Dom Taylor (94,63) 6-3 (90,55) Graham Usher
Stephen Burton (87,30) 6-4 (80,57) Fallon Sherrock
Arron Monk (86,71) 6-0 (79,94) Mark McGeeney

Semifinaler
Dom Taylor (97,13) 6-1 (94,14) Christian Perez
Arron Monk (93,91) 6-1 (85,17) Stephen Burton

Finale
Arron Monk (94,60) 6-3 (85,70) Dom Taylor


Læs også:

Bahrain Darts Masters: Her er lodtrækning, kampprogram og sendeplan

Q-School 2023 (Dag 2): Dansk nedtur mens Corey Cadby brillerede

Q-School 2023 (Dag 1): Andreas Toft Jørgensen tabte i tredje runde – Jamie Lewis imponerede

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*