Er Dirk van Duijvenbodes walk-on gal eller genial?
Følgende artikel er udgivet som en klumme skrevet af Christoffer Sigh. Klummen er skrevet under PDC’s seneste verdensmesterskab.
Spillet mod skiven har altid været et spil mod sig selv. Spillet mod manden er til gengæld ikke uden betydning, specielt når kameraerne og showet ruller. Her gælder det om at lægge godt fra land og få legendariske Ally Pally med sig. Første kamp udkæmpes dermed ikke fra første pil, men fra rytmerne til spillernes walk-on.
Men hvad udgør en vellykket walk-on? Dartentusiaster er af forskellig opfattelse. ”Simpelthen ulideligt det her. Ikke til diskussion.”, skiver Anton Skibsted i et tweet om Dirk van Duijvenbode, som bliver kåret som værste walk-on sang. Dette står dog ikke ubesvaret hen, da Martin Hawkins besvarer synspunktet med: ”Grotesk nok at den absolut bedste walk-on her kåres til at være den dårligste”.
Debatten på Twitter er et godt udtryk for, hvordan dartverdenen vurderer spillernes entre på scenen. Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om kultur. Er technobeats tilladt i en sport, der er domineret af britisk pub-kultur, eller er det vigtigere at holde sig til de traditionelle evergreens som eksempelvis Joe Cullens ”Don’t look back in anger” med Oasis.
Anton Skibsteds top-10 over værste walk-on sange bærer tydeligt præg af en aversion mod technopræget numre. De fleste af disse technonumre medfølger dog også spillere, som ikke bruger lyden som et aktiv i sin entre på den store scene. Dette kan man derimod ikke anklage Dirk van Duijvenbode for. Basarmen kører op og ned, og man får fornemmelsen af, at dartstjernen tænder op for sig selv og hele salen!
Hvad man er til, kan ingen være herre over. Men én ting er sikkert. Det er op til dig at afgøre, hvad der giver dig den fedeste opvarmning til et drama mellem manden og skiven.
Denne artikel er et blogindlæg. Har du selv et blog/debatindlæg, som du gerne vil dele med os? Så send det til dartnyheder.dk@hotmail.com, og så deler vi det gerne her på hjemmesiden.
Læs også:
Blogindlæg: World Grand Prix – årets mest vidunderlige turnering?
Klumme: Skal Fallon Sherrock have et wildcard til Premier League? Selvfølgelig skal hun det
Klumme: Drop tastaturet og fat pilen
Be the first to comment