I dag begynder PDC Nordic & Baltic-sæsonen – sådan følger du med i turneringerne

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Mikal Schlosser/PDC

Lørdag indleder Vladimir Andersen jagten på deltagelse ved PDC’s verdensmesterskab. Det sker ved PDC Nordic & Baltics Pro Tour i Slangerup.

Fredag klokken 16 lyder startskuddet på en ny sæson i PDC Nordic & Baltic. Det sker i Slangerup Dartklub, der er vært for årets første turneringsweekend. Her vil der blive afholdt tre kvalifikationsturneringer til PDC’s Europa Tour samt to Pro Tour-turneringer.

I løbet af hele sæsonen vil der blive afholdt 10 Pro Tour-turneringer i alt. De to øverst placerede spillere på Pro Tour-ranglisten vil sidenhen kvalificere sig til PDC’s verdensmesterskab. I den sammenhæng er Vladimir Andersen på forhånd udpeget som det bedste danske bud på en potentiel VM-deltager, efter at Tour Card-indehaveren blandt andet løb afsted med tredjepladsen i sidste sæson.

Vladimir Andersen og de øvrige danske profiler vil dog få særdeles hård konkurrence fra spillere som svenske Daniel Larsson, Dennis Nilsson, Andreas Harrysson og Johan Engström samt finske navne som Marko Kantele og Kim Viljanen. Herudover har den hollandskfødte tidligere Tour Card-indehaver Jeffrey de Graaf i år sikret sig adgang til touren efter at have boet en årrække i Sverige.

Weekendens to Pro Tour-turneringer afholdes lørdag og søndag. Fredag vil der til gengæld blive afholdt to kvalifikationsturneringer til PDC’s Europa Tour, ligesom der også vil blive afholdt en enkelt lørdag. Her har Vladimir Andersen ikke mulighed for at deltage, eftersom han har et Tour Card.

Dagens første kvalifikationsturnering til Europa Touren indledes som nævnt klokken 16, mens den anden spilles umiddelbart efter den første turnering er blevet afviklet. Lettere bemærkelsesværdigt har danske profiler som Benjamin Drue Reus og Simon Bak valgt ikke at tilmelde sig fredagens kvalifikationsturneringer. Derfor er det i stedet navne som Andreas Toft Jørgensen, Tonni Sørensen og Tom Veje Kristensen der spås de bedste muligheder for at vinde en billet til Europa Touren. Herudover har den særdeles formstærke Jon Hegaard Kirkeby tilmeldt sig fredagens anden kvalifikationsturnering.

Samtlige kampe ved weekendens turneringer kan følges live på DartConnect. Her finder man også oversigten over tilmeldte spillere. Udvalgte kampe vil desuden kunne streames på Slangerup Dartklubs YouTube-kanal samt Live Darts Island.


Oversigt over weekendens turneringer i PDC Nordic & Baltic i Slangerup:
Fredag 17. februar

Kvalifikationsturnering til Europa Tour 1 (16:00)
Kan følges på DartConnect
Live Stream:

Kvalifikationsturnering til Europa Tour 2 (ca. 19:00)
Kan følges på DartConnect
Live Stream:

Lørdag 18. februar
Pro Tour 1 (11:00)
Kan følges på DartConnect
Live Stream:

Kvalifikationsturnering til Europa Tour 3 (19:00)
Kan følges på DartConnect
Live Stream:

Søndag 19. februar
Pro Tour 2 (11:00)
Kan følges på DartConnect
Live Stream:


Læs også: 

Efter sejr i Glasgow: Michael Smith overtager førstepladsen i Premier League

Vladimir Andersen red videre på flot sæsonstart da Danny Noppert vandt Players Championship 2

Ryan Searle sejrede ved årets første Players Championship-turnering – Vladimir Andersen med flot sæsonstart

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*