Dave Chisnall strålede i sejr over Price – her er kvartfinalisterne ved årets første Europa Tour

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kais Bodensieck/PDC Europe

Med ni 180’ere og et gennemsnit på 107,04 lykkedes det søndag eftermiddag Dave Chisnall at besejre Gerwyn Price ved Baltic Sea Darts Open.

Ikke en eneste spiller fra verdensranglistens top fire er videre til kvartfinalerne ved årets første Europa Tour. Det er faktum, efter både Michael Smith, Peter Wright og Gerwyn Price søndag eftermiddag måtte gå den triste vej ud af exitdørene i Wunderino Arena ved Baltic Sea Darts Open.

Mens en skadet Michael Smith tabte 6-3 til Dirk van Duijvenbode, så led en formsvag Peter Wright et nederlag på 6-4 til Keegan Brown. I eftermiddagens sidste kamp tabte Gerwyn Price så 6-4 til Dave Chisnall, i hvad der må betegnes som den foreløbigt bedste kamp ved Europa Touren i Kiel.

Til trods for et gennemsnit på hele 108,29 vandt Gerwyn Price kun fire legs mod ‘Chizzy’, der med ni 180’ere undervejs bookede sig en plads blandt de sidste otte. Gerwyn Prices nederlag betyder, at han nu er nødt til at spille kvalifikationsturneringer til Europa Touren fremadrettet, eftersom han er røget ud af Pro Tour-ranglistens top 16.

Forud for de tre stjerners nederlag i 1/8-finalerne havde også Michael van Gerwen måtte forlade turneringen efter et nederlag til Stephen Bunting i sin første kamp lørdag.

58-årige Steve Beaton fortsætter med at imponere

Foruden Dirk van Duijvenbode, Keegan Brown og Dave Chisnall, så er også 58-årige Steve Beaton videre til kvartfinalerne ved Baltic Sea Darts Open. Den tidligere verdensmester besejrede søndag eftermiddag Joe Cullen 6-4, og er derfor klar til sin første kvartfinale på Europa Touren siden 2019.

Steve Beaton vil i sin næste kamp møde walisiske Jonny Clayton, der i sin 1/8-finale besejrede Michael van Gerwens overmand Stephen Bunting. De to sidste spillere der er videre til kvartfinalerne er Ryan Searle og det tyske hjemmebanehåb Martin Schindler.

Baltic Sea Darts Open tager hul på turneringens afgørende kampe søndag aften klokken 19. Kampene kan ses live på Viaplay og PDC.tv. Du finder en oversigt over kampprogrammet og resultaterne af eftermiddagskampene her nedenfor.


Baltic Sea Darts Open – resultater
Søndag 26. februar
Tredje runde
Eftermiddagsprogram (13:00)

Luke Humphries (94,23) 6-3 (90,51) Dimitri Van den Bergh
Dirk van Duijvenbode (100,27) 6-3 (99,27) Michael Smith
Ryan Searle (100,12) 6-2 (97,21) Martijn Dragt
Keegan Brown (94,47) 6-4 (88,74) Peter Wright
Jonny Clayton (95,85) 6-2 (94,17) Stephen Bunting
Steve Beaton (86,23) 6-4 (88,06) Joe Cullen
Martin Schindler (96,55) 6-2 (91,00) Damon Heta
Dave Chisnall (107,04) 6-4 (108,29) Gerwyn Price


Baltic Sea Darts Open – kampprogram
Søndag 26. februar
Aftensprogram (19:00) – kan ses live på Viaplay og PDC.tv

Kvartfinaler
Luke Humphries v Dirk van Duijvenbode
Ryan Searle v Keegan Brown
Jonny Clayton v Steve Beaton
Martin Schindler v Dave Chisnall

Semifinaler
Finale


Læs også:

Stephen Bunting brød forbandelsen: Sendte favoritten ud af årets første Europa Tour

Efter pragtpræstation: Steve Beaton er videre til anden runde ved Baltic Sea Darts Open

Tysk stortalent med overraskende sejr ved Baltic Sea Darts Open

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*