Oversigt: Hvem skal spille World Cup of Darts med Vladimir Andersen?

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kais Bodensieck/PDC Europe

Sidste år repræsenterede Vladimir Andersen og Andreas Toft Jørgensen de danske farver ved World Cup of Darts. Tiden vil vise, hvem der bliver Vladimir Andersens makker i år.

Ønsker du at blive en bedre dartspiller? Start din rejse på DartCoach.dk.

Hvem skal repræsentere Danmark ved World Cup of Darts 2023, når den 13. udgave af PDC’s landsholdsturnering indledes den 15. juni i Frankfurt?

Det er i nogen grad et åbent spørgsmål. For mens den danske Tour Card-indehaver Vladimir Andersen er sikret den ene af de to danske pladser, så er det endnu ikke afgjort, hvem der skal spille side om side med den 33-årige vejlenser.

På nuværende tidspunkt er det 24-årige Benjamin Drue Reus, der står til at få debut i PDC’s landsholdstrøje. Også Tom Veje Kristensen og de sidste to års danske World Cup-repræsentant Andreas Toft Jørgensen er dog fortsat med i opløbet om en plads ved siden af Vladimir Andersen – i hvert fald hvis det ender med, at PDC Nordic & Baltic-ranglisten bliver afgørende for, hvem der skal repræsentere Danmark ved World Cup of Darts.

Europa Touren kan blive afgørende

Ifølge PDC Nordic & Baltics kvalifikationskriterier så er det i første omgang PDC’s verdensrangliste, der afgør, hvilke spillere der kvalificerer sig til World Cup of Darts. Vladimir Andersen er imidlertid den eneste dansker, der har point på verdensranglisten, og derfor må man kigge i en anden retning, for at finde den anden danske World Cup-repræsentant.

I anden omgang kigger man i den forbindelse mod Europa Tour-ranglisten. Her er der dog heller ikke nogen danskere, der har point.

Det kan imidlertid ændre sig, hvis det lykkes en dansker at vinde en af de tre kvalifikationsturneringer til Europa Touren, der bliver afholdt på Island mellem den 14.-15. april. Herudover bliver der forud for World Cup of Darts også afholdt yderligere to Europa Tour-kvalifikationsturneringer i Finland mellem den 2.-3. juni, men eftersom de to Europa Tour-turneringer først bliver afholdt efter World Cup of Darts, så tæller de ikke med i regnskabet.

Med andre ord kan en sejr ved en af de tre kvalifikationsturneringer på Island den 14.-15. april være nok til at sikre sig en plads ved World Cup of Darts. Hvis ikke det lykkes en dansker at vinde en af de tre kvalifikationsturneringer, så bliver det dog i stedet PDC Nordic & Baltic-ranglisten, der afgør, hvem der tager den sidste billet.

Her skal man i den sammenhæng kigge på de resultater, der er leveret i perioden mellem den 6. juni 2022 til den 5. juni 2023. Her er der i skrivende stund blevet spillet 10 ud af i alt 14 Pro Tour-turneringer. Med andre ord er der fortsat fire Pro Tour-turneringer, der kan blive udslagsgivende for, hvem der kvalificerer sig til World Cup of Darts 2023.

Benjamin Drue Reus ligger i front

Forud for næste weekends to Pro Tour-turneringer på Island er det Benjamin Drue Reus, der har indkasseret flest Pro Tour-point siden den 6. juni sidste år. Fynboen har i de forgangne 10 turneringer hentet 1850 point, hvilket er 325 flere end Tom Veje Kristensen. Lidt længere nede finder man Andreas Toft Jørgensen med 1200 point i samme periode.

Der resterer fortsat fire Pro Tour-turneringer inden 5. juni. De to første afholdes i den kommende weekend på Island, mens de to sidste afholdes i Finland i weekenden den 3.-4. juni.


Top 10: Danskere med flest PDC Nordic & Baltic-point i perioden 6. juni 2022 til 5. juni 2023:

OBS: Det kan være nødvendigt at scrolle sidelæns, for at se hele tabellen.

SpillerPDCNB point
i alt
(6/6/2022-
5/6/2023)
Pro Tour 5
2022
Pro Tour 6
2022
Pro Tour 7
2022
Pro Tour 8
2022
Pro Tour 9
2022
Pro Tour 10
2022
Pro Tour 1
2023
Pro Tour 2
2023
Pro Tour 3
2023
Pro Tour 4
2023
Benjamin Drue Reus1850125125125200125502003000600
Tom Veje Kristensen15255012512550012520060050200
Andreas Toft Jørgensen120050125200200200125125500125
Jon Hegaard Kirkeby67512550000000300200
Ivan Springborg Poulsen6000125502001255000050
Bent Lambertsen47500005050502001250
Claus Bendix Nielsen3255050000500050125
Tonni Sørensen30050500000020000
Michael Seemann275125000500505000
Simon Bak275005005050125000


Læs også:

Top 16: De højeste sæsongennemsnit i 2023

(Aprilsnar) Vladimir Andersen indgår stor sponsoraftale med Playboy

Rørende video: Sponsor tager fusen på 10-dobbelt verdensmester

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*