Henriette Honoré i semifinalen ved Belgien Open

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union/Daniel Thybøl

Den danske damelandsholdsspiller Henriette Honoré spillede sig søndag i semifinalen ved Belgien Open. Dagens forinden lykkedes det Benjamin Drue Reus at spille sig i kvartfinalen ved Antwerp Open.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan.

I den forgangne weekend lykkedes det den kvindelige danske landsholdsspiller Henriette Honoré at spille sig i semifinalen ved WDF-turneringen Belgien Open. Det skete blandt andet efter en fornem sejr på 4-2 i kvartfinalen over den hollandske profil Priscilla Steenbergen. Herefter tabte Henriette Honoré dog 4-1 til hollandske Noa-Lynn van Leuven, der sidenhen vandt turneringen efter en finalesejr over walisiske Rhian O’Sullivan.

Det er fjerde gang i 2023, at Henriette Honoré spiller sig i semifinalen ved en international WDF-turnering. Tilbage i april spillede hun sig blandt de sidste fire ved både Croatian Open og Croatian Masters, inden hun få uger senere igen spillede sig i semifinalen ved Denmark Masters.

I herrerækken stod Benjamin Drue Reus for weekendens bedste danske resultat. Den 24-årige landsholdsspiller spillede sig i kvartfinalen ved Antwerp Open, hvor han dog tabte 4-1 til engelske David Wawrzewski.

Mens henholdsvis herre- og damerækken ved Antwerp Open blev vundet af Wesley Plaisier og Deta Hedman, så blev det Francois Schweyen og Noa-Lynn van Leuven der triumferede ved Belgien Open.


Læs også:

Noa-Lynn van Leuven bliver den første transkvinde ved en TV-turnering i PDC

Henriette Honoré og Janni Larsen spillede sig i semifinalen ved Croatian Open & Masters

Benjamin Drue Reus skal spille Modus Super Series


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*