Slangerup Dartklubs Ivan Springborg var bedste dansker ved søndagens Swedish Masters.
Efter det lørdag lykkedes Brian Løkken at spille sig i kvartfinalen ved Swedish Open, så gjorde Slangerup Dartklubs Ivan Springborg søndag kunststykket efter sin sjællandske dartkollega, da den 61-årige tidligere Nordic Darts Masters-deltager spillede sig blandt de sidste otte ved Swedish Masters.
Springborg vandt fire kampe frem mod sin kvartfinale, herunder to imponerende sejre mod den 8. seedede englænder John Scott og efterfølgende 9. seedede Mike Gillet.
I kvartfinalen tabte Ivan Springborg dog 4-2 til svenske Henrik Sjöberg, hvilket markerede afslutningen på den danske deltagelse ved Swedish Masters. Næstbedste dansker blev Brian Løkken, der efter sin kvartfinale ved Swedish Open efterfølgende måtte tage til takke med en 1/8-finale ved Swedish Masters.
Set over hele weekenden stod landsholdsspilleren Simon Bak for det højeste samlede danske turneringsgennemsnit. Selvom det ikke for alvor bragte nogle store resultater med sig, så landede den 28-årige sønderjyde på et samlet gennemsnit på 81,48 efter seks kampe, hvilket var det sjettehøjeste af samtlige 225 spillere.
Berry van Peer levede op til favoritrollen
Det højeste turnerigsgennemsnit af samtlige spillere stod den hollandske landsholdsspiller Berry van Peer for, da han sluttede weekendens strabadser med et gennemsnit på 89,61.
Efter et nederlag på 4-3 til Tom Veje Kristensen ved Swedish Open gik Berry van Peer sidenhen hele vejen ved Swedish Masters. Her besejrede den tidligere Tour Card-indehaver tyske Liam Maendl-Lawrence 6-5 i en medrivende – om end langsom – finale.
Hos damerne sikrede Beau Greaves sig sin tredje sejr på tre dage, da hun efter at have vundet fredagens doubleturnering med Deta Hedman samt lørdagens Swedish Open fuldendte hattricket med en finalesejr på 5-2 mod finske Kirsi Viinikainen ved Swedish Masters.
Du kan se de afgørende resultater fra Swedish Masters her nedenfor, mens du finder alle øvrige resultater på DartConnect.
Swedish Masters 2023 – afgørende resultater
Søndag 20. august
Herrer
Kvartfinaler
Henrik Sjöberg (76,54) 4-2 (80,10) Ivan Springborg
Liam Maendl-Lawrence (88,41) 4-0 (85,18) Allen Antony
Berry van Peer (91,78) 4-2 (91,42) Connor Levett
Rickard Tingvall (85,89) 4-0 (69,13) Darren Johnson
Semifinaler
Liam Maendl-Lawrence (86,85) 5-1 (74,61) Henrik Sjöberg
Berry van Peer (98,29) 5-4 (90,99) Rickard Tingvall
Finale
Berry van Peer (86,72) 6-5 (90,99) Liam Maendl-Lawrence
Damer
Kvartfinaler
Beau Greaves (81,77) 4-0 (73,50) Anna Forsmark
Kirsty Hutchinson (71,27) 4-1 (70,79) Lorraine Winstanley
Deta Hedman (74,90) 4-2 (65,17) Natalie Gilbert
Kirsi Viinikainen (80,27) 4-1 (66,50) Jojo Rolls
Semifinaler
Beau Greaves (75,89) 4-1 (67,39) Kirsty Hutchinson
Kirsi Viinikainen (87,18) 4-2 (84,92) Deta Hedman
Finale
Beau Greaves (85,83) 5-2 (78,36) Kirsi Viinikainen
Læs også:
Brian Løkken i kvartfinalen ved Swedish Open
Danmark stærkt repræsenteret ved Swedish Open 2023
Ivan Springborg Poulsen forud for Nordic Darts Masters: ‘Det er en drøm, der går i opfyldelse’
Be the first to comment