Det er dén tid på året, skriver Jonas Jung i et forventningsfuldt indlæg på Dartnyheder.dk.
Åh ja. Efteråret har været længe ventet. Og som årerne går, er det som om, jeg kun længes endnu mere efter dén tid på året. Jeg elsker da UK Open, vores egen lille forårsklassiker. Og indrømmet, jeg var mere foran Premier League-skærmen i år end de seneste. World Matchplay har en særlig karakter, og Europa Touren er et lys i de sløve tider.
Men så står World Grand Prix for døren, og det er som om, alting ændrer sig. Det er de her fem, vi har ventet på.
World Grand Prix, European Championship, Grand Slam of Darts, Players Championship Finals, VM.
Jeg havde da også svært ved at tørre smilet af fjæset, da jeg lagde mig på puden søndag aften, efter at have set ’The Real Deal’ fuldføre sin egen profeti. Det var en vaskeægte verdensklasse præstation, han leverede, på en af dartsportens allerfornemmeste scener. Som Dartnyhedernes egen Martin Hawkins så fint noterede på Twitter, da vi andre betragtede færdiggørelsen af Luke Humphries’ comeback som en formalitet:
’Mike De Decker spiller stadig bare sit eget spil. Det er godt at se’.
Det gjorde han sgu. Og når man tænker over, hvor usandsynligt det var, at det som skete, skete, skal man da bare tage et kig på De Deckers kill-liste fra ugen, der gik: Damon Heta, Gary Anderson, James Wade, Dimitri van Den Bergh og ja, universets fyrste, Luke Humphries i egen høje person som rosinen i pølseenden. Så bliver det ikke flottere.
De efterfølgende jubelscener med belgieren, trofæet, Leicester og Bob Marley er allerede historie.
Anarki på vej?
På bagkant kan jeg ikke lade være med at spekulere over, om De Deckers præstation er et varsel om, hvad vi nu har i vente.
Inden turneringen spåede jeg selv en finale mellem Luke Humphries og Michael van Gerwen. Dovenskab? Måske. Men sandheden er, at ’The Real Deal’ var meget, meget langt fra min forestilling om, hvem der skulle få Grand Prix-trofæet med sig hjem.
Jeg havde ingen fornemmelse af, at en overraskelse i den størrelsesorden kunne være på vej. Og sandheden er nok også, at ’The Real Deals’ sejr må takseres af højeste karat, Gildings UK Open, er vel den eneste, der kommer i nærheden i nyere dart-tid?
Vi taler så tit om, at sub-toppen i dart aldrig har været bedre, men faktum er, at det fortsat er meget få spillere, der har evnerne til at vinde de største turneringer. Det er i hvert fald meget få, der gør det. Men er det endelig, endelig nu, at vi får nedbrudt den barriere? Skal Cameron Menzies vinde en major? Skal Luke Woodhouse? Pietreczko? Edhouse?!
Jeg ved ikke helt, hvad jeg håber, og svaret skal nok også findes et sted midt i mellem. Jeg ville elske at se Martin Schindler snuppe European Championship. Men jeg ville ikke være mindre glad, hvis det var Heta, Searle eller Dobey. På den anden side ville det også være fantastisk at se Michael Smith løfte en major igen. MvG det samme. Man ser også gerne Luke H-eventyret forlænget. Om hvem elsker ikke at se Littler skrive historie?
Uanset hvad er det i hvert fald nu, vi får de svar. Det er denne tid, der danner grundlaget for alt det, vi skal snakke om det næste lange stykke tid.
Det bobler lidt i maven, hva? Efteråret er her, og det er dejligt at føle sig dart-nyforelsket igen.
Læs også:
Mike De Decker triumferede ved World Grand Prix
Klumme: Skal Fallon Sherrock have et wildcard til Premier League? Selvfølgelig skal hun det
Første gang i et årti: Danmark har vundet medaljer ved WDF’s europamesterskab
Be the first to comment