Reportage fra Alexandra Palace: “Jeg lægger mærke til, at de mange australiere med overskæg går og er lidt triste. Det må skyldes, at Simon Whitlock ikke er kvalificeret i år”

Tekst: Anton Skibsted

Foto: PDC/Taylor Lanning

I en reportage beskriver Anton “The Eel” Skibsted sin, Christoffer ”The Noob” Sigh og Anne ”TripleTrouple” Lilkærs oplevelse af VM’s åbningsaften i Alexandra Palace den 15. December

To ud af tre vågner op friske og udhvilede. Jeg har haft svært ved at sove i en blanding af spænding og nervøsitet. Lørdag aften har vi investeret i fremtiden og afholdt os fra at gå i øllen. Vi tog dog på Clapham Tap for at spille dart og få en enkelt øl. Jeg lukker på rød bull med én pil i hånden (jeg forsøger at spille mig i D10 på 65 som James Wade, mit store idol), og vi analyserer os frem til, at det må være et forvarsel om store ting søndag. For at komme i den rigtige, britiske stemning, spiser vi beans on toast til morgenmad.

Vi bor i Clapham, det område af London med mange australiere. Vi går en tur for lige at ruske lidt op i den værste nervøsitet, og jeg lægger mærke til, at de mange australiere med overskæg går og er lidt triste. Det må skyldes, at Simon Whitlock ikke er kvalificeret i år. Det går også mig på, det er en top-top walk-on-sang. Vi ser en Sunday League-kamp i Clapham Common med kun portugisere involveret. Niveauet minder lidt om det, vi bliver vidne til senere mellem Tricole og Comito.

Vi rammer vores lejlighed igen cirka kl. 12. Der er ikke andet for, vi må i øllene nu. Anne og jeg får en ”Hoppy Festive IPA” fra Brewdog, og Christoffer får en ”Planet First Lager” – også fra Brewdog, en meget woke, CO2-neutral øl. Vi ser og hører alle de gode dart-sange. ”Chase the Sun”, ”Electric Feel”, Luke Littlers walk-on, William O’Connors walk-on fra Dublin i 2020.

Jeg har kæmpet en brav kamp for at få folk til at lave et Fantasyhold på PDC’s hjemmeside. Det går lidt trægt, og jeg får Anne til at sætte sit fantasyhold, hvilket hun bruger ca. 45 sekunder på. Hun vælger Jim Long som sit Longshot, hvilket man jo ikke kan fortænke hende i. Hun vælger også Sweeting, fordi, ja, hvorfor ikke. Jeg tjekker mit fantasyhold en sidste gang, og så tager vi afsted.

Der er allerhelvedes langt fra Clapham til Ally Pally, der ligger i nord-nord-London. 14:30 kører vi en Sunday Roast på en pub i Crouch End (det område, som den tvivlsomme film ”Shaun of the dead” foregår i, som vi så aftenen inden). Christoffer og jeg kører en Birra Moretti (som jeg udtaler lidt som Brad Pitt i Inglorious Bastards, for at tjeneren kan forstå det), Anne en Beavertown Neck Oil. Vi rammer Ally Pally ca. kl. 16:30, hvor dørene åbner kl. 18. Vi går lidt rundt, ser på det underlige artwork, hvor nogle af de største stjerner har meget store hoveder, inden vi går ind på den pub, der ligger i forlængelse af paladset. Vi får en Guinness og vist også en Amstel? Vi begynder at blive godt kørende, og vi diskuterer, hvem de meste kendte danskere er. Christoffer siger, at Holger Rune er den mest googlede dansker, men Anne pointerer, at folk jo googler ham, fordi de ikke ved, hvem han er.

Dørene åbner lidt tidligere end oplyst, og vi kommer ind i Ally Pally ca. 17:45, hvor der er knap halvanden time, til herlighederne begynder. Jeg afleverer min taske i garderoben, og fyren foran mig afleverer simpelthen en plasticpose fra Waitrose. Vi går en runde, spinner på et stort Paddy Power-hjul og vinder to par Paddy Power-underbukser. Det er vi meget glade for, indtil vi opdager, at de ligger på alle pladserne inde i salen. Jeg beholder mine på resten af aftenen i Nicklas Bendtner-style. Christoffer spiller ”Play the pro” mod Chris Mason og taber desværre. Han får dog et ”good darts” af Huw Ware, selvom han kun scorer 40. Vi går op efter øl, og jeg studser lidt over, at de ikke sælger Foster’s, selvom Foster’s er sponsor for turneringen. Det er dog en glædelig overraskelse, det er en elendig øl, og de har i stedet den føromtalte Neck Oil. Jeg køber en pitcher med seks krus til, selv vi kun er tre, da erfaringen tilsiger, at glassene bliver noget så sjaskede.

Vi går ind i salen, hvor der stort ingen mennesker er, udover en række med seks klædt ud som hummere. Lige pludselig går John McDonald på. Når man er til Nordic Darts Masters, er der en eller anden dude, der kommer og gejler publikum op inden. Der er ikke noget behov for i Ally Pally, det sker af sig selv. På samme måde er der i UK ikke ”capoer”, der står og skælder ud til fodboldkampe, som jeg har været vidne til på Ceres Park, og det varmer mit hjerte.

Tricole-Comito er en ringe kamp, men who cares. ”Don’t take me home”, ”stand up if you love the darts”, ”boring, boring tables”, det hele er som det skal være. Salen holder med Comito, det kan jeg godt forstå, han var pisse cute. Jeg løber ud og tisser mellem andet og tredje sæt. En fyr, der er klædt ud som en øl, fortæller mig, at jeg bare kan hoppe uden om køen, da ”the queue is for the shitters” – godt at vide. Det største øjeblik i kampen er, da publikum gejler ham op til at gå efter 180, men hvor han alligevel går efter 19’eren med sidste pil. Pure darts.

Wattimena-Bellmont er hurtigt overstået. Vi får en kande Amstel-øl, også er der vel ikke rigtigt mere at berette om? Hold kæft hvor er Wattimenas walk-on dårlig. Der er en fyr foran os klædt ud som Luigi, der doomscroller Facebook gennem det meste af kampen. Uforståeligt.

Barry-Hubrechts er en fantastisk kamp. Tænk sig at der kan være så mange 180’ere i en førsterundekamp. Huybrechts med hastige, aggressive skridt hen for at hente sine pile hver gang. Love to see it. To fremragende walk-ons. Humphries-Tricole er klasse. Nej, hvor er det bare godt, at Humphries har skiftet sin walk-on-sang. Meget, meget fed 160-lukker. Ærgerligt, at Tricole ikke kunne holde glød i cigaretten, men nok svært at forvente andet. Lige pludselig er det forbi, det gik meget hurtigt til sidst.

Vi skal hurtigt ud for at nå sidste tog ind mod London, og det skal resten af Ally Pally også. Der bliver gået meget, meget hurtigt ned ad bakken mod Alexandra Palace-stationen, men vi når derned. En kvinde sidder og sover lidt i toget på vej mod Moorgate-stationen med et 180-skilt, hvor der står ”Best way to celebrate my birthday”. Det er svært at være uenig i.


Læs også:

Titelkandidat i tidlig exit mens Peter Wright kæmpede sig videre i Alexandra Palace

Mads Magnussen: ‘Og det er derfor, at vi elsker VM!’

Top tre: De mest interessante opgør i første runde ved VM 2025

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*