Michael van Gerwen indledte VM med sejr mens filippiner trak sig med sygdom

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Taylor Lanning/PDC

Den tredobbelte verdensmester Michael van Gerwen er videre til tredje runde ved PDC’s verdensmesterskab.

Den tredobbelte verdensmester Michael van Gerwen er videre til tredje runde ved PDC’s verdensmesterskab. Det er en kendsgerning, efter den 35-årige hollænder sent fredag aften besejrede engelske James Hurrell med de komfortable cifre 3-0.

‘MvG’ noterede sig dermed for en sikker sejr, dog uden for alvor at imponere. Han kan nu gå på juleferie, inden han i tredje runde møder enten nordirske Brendan Dolan eller Lok Yin Lee fra Hong Kong.

Også Stephen Bunting er klar til tredje runde, efter ‘The Bullet’ vandt 3-1 over tyske Kai Gotthardt. Når julepausen, der løber fra den 24.-26. december, er afsluttet, vil Bunting herefter skulle i ilden mod enten Dirk van Duijvenbode eller Madars Razma.

Nijman levede op til hypen i dramatisk sejr over sydafrikaner 

Fredagens kampprogram blev indledt med en kamp til glemmebøgerne, da hollandske Alexander Merkx med et gennemsnit på bare 78,41 besejrede engelske Stephen Burton. Burton, der ellers har haft en lovende sæson, stod selv for VM’s foreløbigt laveste gennemsnit på 75,63.

Herefter fik publikum i ‘Ally Pally’ dog værdi for entrebilletten, da stortalentet Wessel Nijman besejrede sydafrikanske Cameron Carolissen 3-2. Nijman var på forhånd udråbt som storfavorit til kampen, men Carolissen bed i dén grad fra sig, efter han ellers var bagud 2-0 i sæt. Herfra blev der udlignet til 2-2, inden Nijman mod udlæg afgjorde kampen i det sidste og afgørende leg.

Wessel Nijman er blandt de største ‘dark horses’ ved VM, og møder søndag Joe Cullen i anden runde.

Fillippiner trak sig efter brystsmerter 

Umiddelbart efter Nijmans sejr meddelte PDC, at filippinske Sandro Eric Sosing måtte trække sig fra VM, efter han inden kampen mod Ian White oplevede smerter i brystet. Dermed nåede filippineren aldrig at komme i aktion, efter han havde kvalificeret sig til VM som vinder af det asiatiske mesterskab.

Fredagens øvrige kampe blev vundet af Mickey Mansell, Florian Hempel og Dylan Slevin, der besejrede henholdsvis japanske Tomoya Goto, hollandske Jeffrey de Zwaan og Irlands William O’Connor.

VM fortsætter lørdag, hvor der igen er otte kampe på programmet, hvortil blandt andre Luke Littler skal i aktion.

Du finder lørdagens kampprogram og en oversigt over fredagens resultater længere nede i artiklen.


Se/gense højdepunkterne fra VM’s aftensprogram fredag 20. december:


PDC’s verdensmesterskab 2024/2025 – resultater
Fredag 20. december
Eftermiddagsprogram
3x første runde, 1x anden runde
Alexander Merkx (78,41) 3-0 (75,63) Stephen Burton (3-1, 3-1, 3-2) (R1)
Wessel Nijman (94,83) 3-2 (95,90) Cameron Carolissen (3-0, 3-2, 0-3, 2-3, 3-2) (R1)
Ian White Bye – Sandro Eric Sosing trak sig grundet sygdom (R1)
Stephen Bunting (92,12) 3-1 (89,40) Kai Gotthardt (1-3, 3-2, 3-0, 3-0) (R2)

Aftensprogram
3x første, 1x anden runde
Mickey Mansell (81,34) 3-1 (82,22) Tomoya Goto (3-1, 3-2, 2-3, 3-2) (R1)
Florian Hempel (92,73) 3-1 (94,36) Jeffrey De Zwaan (3-1, 3-0, 1-3, 3-1) (R1)
Dylan Slevin (86,35) 3-1 (85,92) William O’Connor (3-2, 3-1, 1-3, 3-2) (R1)
Michael van Gerwen (94,85) 3-0 (89,32) James Hurrell (3-1, 3-1, 3-1) (R2)


PDC’s verdensmesterskab 2024/2025 – kampprogram
Lørdag 21. december
Eftermiddagsprogram (13:30) – kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport 
2x første runde, 2x anden runde
Karel Sedlacek v Rhys Griffin (R1)
Richard Veenstra v Alexis Toylo (R1)
Brendan Dolan v Lok Yin Lee (R2)
Chris Dobey v Alexander Merkx (R2)

Aftensprogram (20:00) – kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
4x anden runde
Danny Noppert v Ryan Joyce (R2)
Raymond van Barneveld v Nick Kenny (R2)
Luke Littler v Ryan Meikle (R2)
Damon Heta v Connor Scutt (R2)


Læs også:

Christian Kist lavede 9-darter da Nathan Aspinall spillede sig videre ved VM

Reportage fra Alexandra Palace: “Jeg lægger mærke til, at de mange australiere med overskæg går og er lidt triste. Det må skyldes, at Simon Whitlock ikke er kvalificeret i år”

Titelkandidat i tidlig exit mens Peter Wright kæmpede sig videre i Alexandra Palace

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*