Darren Webster holdt hovedet koldt, da det var aller mest nødvendigt.
Det er kun sket fire gange tidligere i Grand Slams 10-årige levetid. Første gang var i 2008 hvor Andy Hamilton trak det længste strå mod Alan Tabern, inden han året efter måtte se sig overgået af James Wade.
Herefter skulle der gå fire år før situationen forekom, hvor to spillere var placeret på præcis samme pointantal og leg-difference, da Mark Webster holdt hovedet koldt mod Wes Newton, alt imens Robert Thornton sidste år udnyttede rutinen til at ekspedere unge Dimitri van den Bergh ud af turneringen.
I går skete det så igen, og for anden gang i historien var den tidligere BDO-verdensmester, Mark Webster, indblandet i det dramatiske scenarie – denne gang med et mere negativt udfald, idet Darren Webster med sin sidste pil lige nøjagtig sikrede sig en bedre score end navnebroderen. Du kan se de vilde scener i videoen her nedenfor:
WATCH!
The incredible drama of the nine-dart shootout here in Wolverhampton… That was so tense. pic.twitter.com/MNRPNOrJFZ
— PDC Darts (@OfficialPDC) November 14, 2017
Be the first to comment