Hollandsk nedtur: Michael van Gerwen melder afbud til World Cup of Darts

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

For andet år i træk har Michael van Gerwen meldt afbud til World Cup of Darts.

Den tredobbelte verdensmester Michael van Gerwen har med få dages varsel meldt afbud til World Cup of Darts. Det skriver PDC på deres hjemmeside. Han bliver i stedet erstattet af verdensranglistens nummer 11, Dirk van Duijvenbode.

Afbuddet skyldes, at Michael van Gerwen gennemgik en tandoperation i mandags. Den tredobbelte World Cup-vinder har sidenhen vurderet, at han ikke når at komme på højkant, inden Holland træder ind i turneringen på lørdag.

– Jeg er virkelig skuffet over, at jeg ikke vil være i stand til at spille World Cup i år. Særligt fordi jeg har følt, at mit spil er godt kørende for tiden, efter jeg har vundet Premier League og US Darts Masters, udtaler 34-årige ‘MvG’ til PDC’s hjemmeside.

– Jeg ønsker Danny (Noppert) og Dirk (van Duijvenbode) held og lykke i weekenden, og jeg håber, de kan vinde den femte World Cup for Holland, afslutter han.

Det er andet år i træk, at Michael van Gerwen melder afbud til World Cup of Darts. Sidste år skyldtes det en operation i håndleddet. Også dengang blev han erstattet af Dirk van Duijvenbode, der sammen med Danny Noppert spillede sig i semifinalerne.

World Cup of Darts begynder torsdag den 15. juni. De fire seedede nationer, England, Wales, Holland og Skotland, indtræder dog først i turneringens anden runde på lørdag.


Læs også:

Her er Danmarks lodtrækning ved World Cup of Darts 2023

Podcast: Optakt til World Cup of Darts 2023

Benjamin Drue Reus forud for World Cup of Darts: ‘Jeg er i mit livs form’


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*