Dart Odense inviterer til holdkamp og store præmiepenge

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Arkiv

Dart Odense afholder noget utraditionelt holdkampsdisciplin som del af deres stævne den 9.-11. august. Her vil der desuden være hele 10.000 kroner på højkant til vinderen af den åbne A-række.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan.

Når der fra den 9.-11. august afholdes Dart Odense Open, så vil ikke alt være, som det plejer. Ikke blot fordi turneringen er flyttet fra november til sommer, men også fordi arrangørerne har valgt at have holdkampsdisciplinen som del af turneringen, og samtidig har valgt at hæve pengepræmierne i den åbne A-række, således at der er hele 10.000 kroner på højkant til vinderen af turneringen.

I dansk sammenhæng er holdkampsdisciplin traditionelt set forbundet med de jysk/fynske- og sjællandske mesterskaber. Her er det dog kun muligt at stille op i hold med sine klubkammerater, men sådan bliver det ikke ved Dart Odense Open, hvor de deltagende spillere kan stille til start på tværs af klubmedlemskaber.

Holdkampen er en særlig disciplin, hvor hvert hold består af fire spillere. Hver spiller spillerne ét leg ad gangen, og det første hold der når ni vundne legs vinder den pågældende holdkamp.

Tilmeldingsfristen for Dart Odense Open er torsdag den 1. august. Flere informationer kan findes på Dansk Dart Unions hjemmeside.

Foto: Dart Odense

Læs også:

Gerwyn Price efter sejr i Forum: Ser sig selv som verdens bedste

Forrygende Benjamin Drue Reus vandt Dart Odense Open – Michelle Merlit tog endnu en sejr hos damerne

Første turneringssejr i 32 måneder: Per Laursen vandt Dart Odense Open 2022

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*