De danske bruttolandshold er udtaget – se dem her

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Privat

De respektive landstrænere har rystet posen i forbindelse med udtagelsen af landsholds-bruttotrupperne.

Hverken Ulrich Meyn eller Berit Schouw er udtaget til henholdsvis herrelandstræner Søren Byø eller damelandstræner Christian ‘Krille’ Sørensens bruttolandsholdstrupper. Begge spillere har ellers været en fast del af de respektive landshold i efterhånden en årrække.

LÆS OGSÅ: Berit Schouw og Ulrich Meyn: Derfor har vi meldt fra til landsholdet

Til gengæld har begge landstrænere, særligt herrelandstræneren, valgt at kigge ungdommens vej, idet han i første omgang har udtaget 21-årige Daniel Jensen fra Holbæk Dart Center til den primære bruttotrup, mens der også er blevet plads til 19-årige Nicolai Rasmussen fra Randers Dartklub i landstrænerens såkaldte “observationstrup.”

En anden spiller som har fundet vej til observationstruppen er Kælderens Glenn Honoré som for nyligt vandt det jysk/fynske mesterskab og i det hele taget har vist fornemme takter gennem en efterhånden længere periode.

Også Verninges Tonny Madsen og Daniel Jensens klubkammerat fra Holbæk, Nicolai Olsen, er blevet indlemmet i observationstruppen.

I den primære bruttotrup er der blevet genvalg til både Alex Jensen, Lars Helsinghof og Mogens Christensen, mens Frank Andreasen og Brian C. Christiansen er blevet “forfremmet” siden den seneste udtagelse, hvor de begge var at finde i observationstruppen.

Den danske ranglistes nummer ét, Brian Løkken, har i øvrigt valgt fra i forbindelse med landsholdet, og er derfor ikke inkluderet i truppen.

I damernes bruttotrup er der ligeledes blevet genvalg til tre ud af fire spillere som senest repræsenterede de rød/hvide farver ved VM i Japan. Således er både Janni Larsen, Henriette Honoré og Gitte Banke blevet genudtaget. Foruden de førnævnte er der også blevet plads til Kirsten Byø og dennes datter, Trine Byø, samt Sandra Rasmussen som for første gang i karrieren er udtaget til landsholdets bruttotrup.

Blandt damelandstrænerens “boblere” finder vi desuden Henriette Honorés datter, Line Kristiansen og Dart Odenses Janni Møller Lindskov.

Juniorlandsholdets landstræner, Hanne Johnsen, har imidlertid foretaget sin første udtagelse som landstræner, siden hun blev udpeget til posten i december. Juniorlandstrænerens bruttotrup kan ses længere nede i artiklen.

Først opgave for både herre- og damelandsholdene bliver ved Nordic Cup som afvikles mellem den 9.-13. marts. Juniorlandsholdet må dog vente helt juli måned før de skal i aktion ved ungdoms EM.

Herrernes bruttotrup:
Alex Jensen – Potten
Brian C. Christiansen – Studsen
Daniel Jensen – Holbæk
Frank Andreasen – Potten
Lars Helsinghof – Potten
Mogens Christensen – Potten

Observationstrup:
Tonny Madsen – Verninge
Glenn Honoré – Kælderen
Nicolai Olsen – Holbæk
Nicolai Rasmussen – Randers

Damernes bruttotrup:
Janni Larsen – Fluen
Kirsten Byø – DK26
Henriette Honoré – Esbjerg Dartklub
Gitte Banke – Fluen Sjælland
Sandra Rasmussen – Svendborg Sund
Trine Byø – Studsen

“Boblere”
Janni Møller Lindskov – Dart Odense
Line Kristiansen – Esbjerg Dartklub

Juniornerness bruttotrup:
Drengespillere:
Lucas Christensen – DK26
Magnus Larsen – Fluen
Laurits Laurenborg – Dart Odense
Sebastian Bech – FIOV
Jonas Bille – FIOV
Mads Visti – Dronningborg
Marius Nielsen – Route 180
Mike Nielsen – Route 180
Mathias Nielsen – TMG
Sune Poulsen – Kælderen

Pigespillere:
Line Kristiansen – Esbjerg Dartklub
Anick Sonnichsen – DK26
Melissa Drue Reus – Assens
Sofie Rasmussen – Odin

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*