Adrian Lewis kan se frem til en klækkelig straf af PDC, som konsekvens af englænderens kontroversielle opførsel ved UK Open kvalifikationsturneringen tidligere i dag.
Først tabte han første runde ved det netop overståede verdensmesterskab, for derefter at ryge ned som nummer 20 på verdensranglisten. Kort tid efter blev Adrian Lewis frasorteret til den igangværende Premier League sæson, og nu kan den dobbelte verdensmester så se frem til en formentlig hård straf af PDC, som på Twitter skriver at Adrian Lewis er blevet suspenderet af PDC’s disciplinærudvalg.
Det vides endnu ikke hvor længe Adrian Lewis vil være suspenderet, eller hvor hård den endelige straf bliver.
Artiklen fortsætter under nedenstående tweet.
Following a review of the incidents which occurred in his match with Jose Justicia at Friday's UK Open qualifier, the Darts Regulation Authority has suspended Adrian Lewis with immediate effect pending a full investigation in to the matter.
The player has the right of appeal.— PDC Darts (@OfficialPDC) February 2, 2018
Reaktionen mod Adrian Lewis sker som konsekvens af to episoder i Adrian Lewis’ kvartfinalesejr over spanske Jose Justicia, hvor Adrian Lewis to gange skubbede aggressivt til sin modstander. Det ene af de to skub skete lige efter kampen, og kan ses i videoen her nedenfor. Det vides endnu ikke hvad der motiverede Adrian Lewis til at angribe sin modstander.
Det er ikke første gang Adrian Lewis er involveret i en lignende kontrovers. Tilbage i 2008 var Adrian Lewis oppe og toppes med Kevin Painter ved Holland Masters, hvilket resulterede i en seks måneders karantæne fra PDC.
— Luke Beaumont (@_LukeBeaumont) February 2, 2018
Det er ikke PDC som sanktionere. Det er derimod DRA som uvildig organ tager sig af diciplinærsager