Daniel Larsson og Kim Viljanen deler førstepladsen på PDC Nordic-ranglisten

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC Nordic & Baltic

Sverige og Finland dominerer PDC Nordic & Baltic ranglisten, hvor kun en enkelt dansker er repræsenteret i top 10.

36-årige Daniel Larsson og den jævnaldrende Kim Viljanen har lagt sig i spidsen af PDC’s nordiske rangliste. Ranglisten giver adgang til PDC’s verdensmesterskab, hvor de to spillere som topper listen efter de i alt 10 turneringer vinder en billet til næste års VM i Ally Pally.

Begge spillere vandt en enkelt turnering hver ved forrige weekends sæsonstart, hvor begge spillere imidlertid også prøvede at tabe blandt de sidste 16 ved den omvendte turnering. Daniel Larsson er i øvrigt placeret øverst på ranglisten, på trods af at svenskeren har nøjagtig det samme antal point som sin svenske rival. Det skyldes at Daniel Larsson leverede det bedste resultat af de to ved den senest afholdte turnering.

Danske Per Laursen er den bedst placerede dansker på ranglisten. Ved årets første turnering tabte Per Laursen knebent 6-5 til den senere vinder, førnævnte Kim Viljanen, mens det dagen efter blev til et 6-4 nederlag til Marko Kantele, som i skrivende stund indtager ranglistens syvendeplads.

Både Sverige og Finland er i øvrigt stærkt dominerende i ranglistens top 10, hvor de to lande er repræsenteret med henholdsvis fire og tre spillere. Både Danmark, Litauen og Letland har en enkelt spiller blandt ranglistens 10 bedste spillere.

Næste gang der skal spilles om point til ranglisten er senere på måneden, når de nordiske og baltiske pilekastere den 23.-25. februar tager til Litauens hovedstad, Vilnius. Foruden de to PDC Nordic & Baltic-turneringer, vil der også blive afholdt tre kvalifikationsturneringer til PDC’s Europa Tour.

PDC Nordic & Baltic-ranglisten efter de første to runder:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*