Krzysztof Ratajski tager fusen på verdenseliten – Vinder UK Open Qualifier 6

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Krzysztof Ratajski tog fusen på PDC’s verdenselite, da polakken besejrede Daryl Gurney i finalen ved UK Open Qualifier 6. 

Polske Krzysztof Ratajski har de seneste 12-18 måneder gjort yderst positivt opmærksom på sig selv, blandt andet ved at være aldeles suveræn ved de østeuropæiske kvalifikationsturneringer til PDC’s Europa Tour, og ikke mindst sejren ved Winmau World Masters sidste september slog Ratajskis navn fast blandt verdens dart-entusiaster. Derfor var det da også overraskende, da Ratajski ikke vandt et Tour Card ved januars Q-school.

Tour Card eller ej. Det skulle ikke stoppe PDC-ranglistens nummer 85 fra at nå helt til tops ved årets sidste UK Open kvalifikationsturnering. Her til aften besejrede den 41-årige polak verdensranglistens nummer 5, Premier League-profilen Daryl Gurney, med 6-4 i finalen efter at have besejret spillere som Ian White, Corey Cadby og Rob Cross inden da. Sejren markerer Ratajskis første PDC-titel i karrieren.

Resultaterne fra dagens kvartfinaler og frem kan ses her nedenfor. Dagens øverige resultater kan findes på PDC’s hjemmeside.

Kvartfinaler
Rob Cross 6 | 3 John Goldie
Krzysztof Ratajski 6 | 4 Corey Cadby
Daryl Gurney 6 | 2 Danny Noppert
Peter Wright 6 | 4 David Pallett

Semifinaler
Krzysztof Ratajski 6 | 5 Rob Cross
Daryl Gurney 6 | 3 Peter Wright

Finale
Krzysztof Ratajski 6 | 4 Daryl Gurney

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*