Optakt: Kan Whitlock fortsætte den gode stime i aften?

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Simon Whitlock møder i aftenens sidste kamp Raymond van Barneveld.

Det er torsdag og dermed er det igen blevet tid til Premier League. Vi er nået til tredje runde og Metro Radio Arena i Newcastle.

Det største opgør i aften bliver nok kampen mellem de to tidligere verdensmestre Gary Anderson og Michael van Gerwen, som begge har fået en blandet start på turneringen. Begge spillere har fået hentet to point ind ud af fire mulige.

Simon Whitlock og Michael Smith er til gengæld de eneste, som har fået fire point. De har formået at vinde begge deres kampe og i aften jagter de deres tredje sejr mod henholdsvis Raymond van Barneveld og Mensur Suljovic.

I den anden ende af tabellen finder vi Rob Cross, som har fået en horribel start på turneringen. Skal han hente sin første sejr i aften, så skal det gå ud over Peter Wright, som slog Michael van Gerwen i forrige runde. Rob Cross skal nok finde det helt store gear frem, hvis han skal have en chance mod skotten.

Som altid spilles der bedst af 12 legs og alle kampene kan følges på Viaplay. TV3 Sport starter først dækningen fra klokken 20.45, altså lige før aftenens anden kamp.

Mensur Suljovic v Michael Smith (1: 2.30 x: 4.33 2. 2.50)

Suljovic har hårdt brug for point, hvis han ikke skal blive fanget nede i bunden. Det bliver nok bare svært mod Michael Smith, som virkelig ligner en mand, som har fundet formen på det rigtige tidspunkt. Smith startede sæsonen med et fremragende comeback mod en noget vaklende Gary Anderson og sidst blev det til en pæn sejr på 7-4 over Daryl Gurney.

Bud på kampen: Michael Smith vinder 7-4

Hvem vinder kampen?

  • Mensur Suljovic (77%, 10 Stemmer)
  • Michael Smith (15%, 2 Stemmer)
  • Uafgjort (8%, 1 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 13

Indlæser ... Indlæser ...

Daryl Gurney v Gerwyn Price (1: 1.83 x: 4.50 2: 3.40)

Bookmakerne har gjort Gurney til en rimelig stor favorit, men ingen af de to spillere har fået en særlig god start på sæsonen, så det er måske lidt misvisende. Begge spillere har henholdvist tabt en kamp og spillet en uafgjort. Det kunne godt blive en tæt affære mellem de to spillere fra Storbritannien.

Bud på kampen: 6-6

Hvem vinder kampen?

  • Daryl Gurney (67%, 8 Stemmer)
  • Gerwyn Price (25%, 3 Stemmer)
  • Uafgjort (8%, 1 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 12

Indlæser ... Indlæser ...

Peter Wright v Rob Cross (1: 2.30 x: 4.33 2: 2.50)

Skal Rob Cross have sin første sejr eller gør Peter Wright det onde ved ham? Cross ligner ikke skyggen af sig selv fra verdensmesterskabet, hvor det til gengæld virker som om, at Peter Wright er ved at finde den form, som han ikke havde til verdensmesterskaberne. Et spændende opgør, som virkelig kan sende Cross helt ned i dybet.

Bud på kampen: Peter Wright vinder 7-5

Hvem vinder kampen?

  • Peter Wright (50%, 6 Stemmer)
  • Uafgjort (33%, 4 Stemmer)
  • Rob Cross (17%, 2 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 12

Indlæser ... Indlæser ...

Gary Anderson v Michael van Gerwen (1: 4.75 x: 5.00 2: 1.53)

På trods af nederlaget til Peter Wright i sidste runde, så kan man ikke komme udenom at Michael van Gerwen er favoritten i dette opgør. Gary Anderson har efterhånden længere og længere mellem de virkelig gode præstationer og det kan godt blive svært for ham i aften, i en kamp hvor Michael van Gerwen ønsker at vise, at han er verdens bedste på trods af nederlaget i sidste uge.

Bud på kampen: Michael van Gerwen vinder 7-4

Hvem vinder kampen?

  • Michael van Gerwen (67%, 8 Stemmer)
  • Gary Anderson (17%, 2 Stemmer)
  • Uafgjort (17%, 2 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 12

Indlæser ... Indlæser ...

Simon Whitlock v Raymond van Barneveld (1: 3.50 x: 4.50 2: 1.80)

Whitlock har fået en fantastisk start på denne sæsons Premier League og senest gennembankede han Rob Cross med hele 7-1. I aften bør han få noget mere modstand, da han møder Raymond van Barneveld, som har fået en ganske god start på turneringen. Whitlock er ikke uden chancer i denne kamp, men Barneveld virker som en større mundfuld end Suljovic og Cross har været.

Bud på kampen: Raymond van Barneveld vinder 7-5

Hvem vinder kampen?

  • Raymond van Barneveld (58%, 7 Stemmer)
  • Simon Whitlock (25%, 3 Stemmer)
  • Uafgjort (17%, 2 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 12

Indlæser ... Indlæser ...

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*