Martin Adams taler ud om sin kræftsygdom

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Channel 4

Martins Adams taler ud om sin kamp mod prostatakræft. 

Den tredobbelte Lakeside-vinder Martin Adams gav for nyligt et interview til det engelske medie The Guardian hvor han blandt andet taler ud om sin kamp mod prostatakræft og sin dartkarriere generelt.

– Mange mennesker kalder den (prostatakræft red.) for den stille dræber, fordi der ikke nødvendigvis er nogle symptomer, udtaler Martin Adams, som blev ramt af prostatakræft i foråret 2016.

– Jeg havde ikke nogle symptomer, og jeg ved, at der er mange patienter som aldrig har oplevet symptomer, eller at det har været mindre ting som de har skubbet til side.

– Vi mænd er forfærdelige til at snakke om vores helbred, er vi ikke? Det er en af de ting vi er nødt til at lære. Du kan ikke overlade det til kvinderne at snik snakke over i hjørnet. Vi er også nødt til at tale om det. Nogle af mine venner fandt det svært at tale med mig. En af mine venner spurgte mig engang: “Du ved ikke at jeg har haft det, gør du? Jeg fik en operation for fem år siden, men det vidste du ikke, gjorde du vel?” Jeg svarede: “Nej, for du har for pokker aldrig fortalt mig om det.” Vi fyre taler simpelthen ikke om det, men det bør vi, udtaler Adams og fortsætter:

– Hver ottende mand vil blive diagnosticeret med kræft, og hvis du er sort, så er det en ud af fire. Ufatteligt. Det bør ikke kun være op til velgørenhedsorganisationer – staten bør gøre noget mere. Den skulle stoppe med at bruge penge visse andre steder og istedet støtte kræftforskning. Men vores regering gør nogle mærkelige ting.

61-årige Adams har de sidste par år viget en stor del af sin energi på at appellere til omverdenen omkring vigtigheden af at få snakket ud omkring sit helbred. I den forbindelse vil Adams eksempelvis være en ledende figur i en forestående kampagne fokuseret mod mænd i hårdværkerbranchen.

– I stedet for at tale om fodbold, så tal om dit helbred. Du kan være sikker på, at hvis du mødes med otte fyre, så vil en af dem kunne have kræft uden at vide det, fortsætter Adams, inden han åbner op for hvordan han selv blev diagnosticeret.

– Rent tilfældigt. Jeg var stoppet med at ryge og skulle begynde på Champix tabletter. Min læge var virkelig god og spurgte: “Hvis du ønsker det, så kan vi lave en gennemført blodprøve først.” Det gjorde han så, hvorefter jeg fik en telefonopringning: “Vi har booket en onkologi-aftale for dig i Peterborough.”

Adams fortæller efterfølgende om de mange tests, samtaler og behandlinger han måtte igennem, hvilket førte til den konstatering, at kræften ikke havde spredt sig, men at den var svær at bekæmpe.

– Jeg har aldrig tænkt over døden. Jeg havde en masse gode venner som sagde, at jeg blev nødt til at forblive positiv. Jeg kom igennem strålebehandling og skulle så vente otte uger – og det er de længste otte uger i dit liv.

Adams fortæller desuden at han er så tæt på helbredt som muligt, men at lægerne ikke tør give ham 100 % grønt lys, fordi kræften har det med at komme tilbage, og fortæller desuden om de følgevirkninger som behandlingerne har haft.

– Med alle de hormoner som er forbundet med strålebehandling bliver du meget følsom. Du græder uden nogen grund, forklarer Adams, inden han bliver spurgt til, om sygdomsforløbet har ændret på hans tilgang til livet.

Ja, det har fået mig til at sætte pris på de små ting i livet. Mit havearbejde er blevet fantastisk. Det er virkelig fredfyldt i haven når man lader tankerne løbe løbsk, og denne tid på året er fantastisk, for jeg har lige plantet mine tomatfrø. Mine tomater og græskar er fantastiske, afslutter Adams i fortællingen om sin sygdom.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*