Raymond van Barneveld tager kampen op mod sin diabetes

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: youtube.com/watch?v=P487Q7U2ffo

Den femdobbelte verdensmester er gået ind i en hård kamp mod sin diabetes.

Det er offentligt kendt, at den femdobbelte verdensmester og Premier League-stjerne, Raymond van Barneveld, de seneste år har kæmpet en kamp mod sin type 2-diabetes. Ifølge Barneveld bliver den kamp nu intensiveret, i et håb om at det vil kunne forbedre hans spil, og igen gøre ham aktuel til de store titler. Således bekendte den store hollænder sig i går til engelske Sky, efter en hårdt tilkæmpet 7-5 sejr over Gerwyn Price i torsdagens Premier League runde.

– Et enkelt eller to legs var en smule usikker. Gerwyn spillede ikke godt, men så fandt han sin rytme og han kom foran 5-3, og så tænkte jeg til mig selv: “Come on Ray, kæmp, kæmp, kæmp”.

– De seneste uger har ikke været gode for mit vedkommende. I mandags tog jeg i træningscentret og arbejdede hårdt både mandag, tirsdag og onsdag, og jeg føler at en smule selvtillid vender tilbage. Min udholdendhed vender tilbage, og så handler det bare om at tro på det.

– Men fair play til Gerwyn. Han er en fantastisk spiller, og i sidste uge talte jeg med ham i forbindelse med en opvisning, hvor han sagde til mig: “Ray, det her er hårdt (Premier League red), opvisninger, at rejse, UK Open, Pro Touren, Europa Touren. Det er hårdt”, afslutter den tidligere Premier League-vinder.

Raymond van Barneveld taler uddybende om sin fysiske træning og diabetes i videoen nedenfor, hvor han blandt andet udtrykker sit håb om, at den fysiske træning vil kunne hjælpe ham i jagten på trofæer.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*