Så er vi nået til sjette runde i Premier League og i aften mødes de to mest rutinerede kræfter.
Motorpoint Arena i Nottingham ligger i aften hus til sjette runde i Premier League. Mange spændende opgør venter os, men den mest interessante må siges at være aftenens sidste kamp. Her skal vi nemlig se Raymond van Barneveld mod Gary Anderson, de to mest rutinerede spillere i dette års Premier League.
Derudover skal Peter Wright forsøge at genfinde formen, efter hans voldsomme nederlag til Mensur Suljovic i sidste uge. Han møder Michael Smith, som dog led turneringens første nederlag i sidste runde.
Derudover får vi også en gentagelse af finalen i World Grand Prix i 2017, nemlig Simon Whitlock mod Daryl Gurney.
Michael Smith v Peter Wright [1: 3.10 x: 4.50 2: 1.90]
De fleste fik nok kaffen galt i halsen, da de så Peter Wright havde tabt med hele 7-1 i sidste uge. Selvom Snakebite på ingen måde har vist særlig god form i år, så var der nok ingen der havde forventet et så stort nederlag.
Michael Smith har til gengæld været super godt kørende i 2018. Dog led han sit første nederlag i dette års Premier League til Rob Cross i sidste runde. Mon ikke Michael Smith gerne vil tilbage på sporet igen.
Bud på kampen: Michael Smith vinder 7-4
Simon Whitlock v Daryl Gurney [1: 3.10 x: 4.50 2: 1.90]
Simon Whitlock gjorde længe pæn modstand mod Michael van Gerwen, men hollænderen viste sig alligevel for stærk og vandt 7-4.
Daryl Gurney formåede at hente 6-6 hjem mod Gary Anderson, som ellers har fået en god start på det nye år. Derfor kan man kun håbe på, at Whitlock og Gurney rammer niveauet igen i aften, for så kan vi med garanti forvente en utrolig spændende kamp.
Bud på kampen: 6-6
Mensur Suljovic v Rob Cross [1: 3.50 x: 4.75 2: 1.80]
Som sagt overraskede Mensur Suljovic mange, da han massakrerede Peter Wright i sidste runde. Han skal dog på ingen måde forvente en lige så nem kamp i aften. Rob Cross ligner nemlig en mand, som virkelig har genfundet niveauet igen og mon ikke han viser sig for stærk for østrigeren.
Bud på kampen: Rob Cross vinder 7-5
Gerwyn Price v Michael van Gerwen [1: 13.00 x: 10.00 2: 1.12]
Gerwyn Price er sidst i tabellen og det er han også efter i aften. På trods af, at Price sagtens kan spille en god pil, så bør han få ørerne i maskinen, når han i aften møder Mighty Mike.
Bud på kampen: Michael van Gerwen vinder 7-3
Raymond van Barneveld v Gary Anderson [1: 4.50 x: 4.75 2: 1.57 ]
De to rutinerede spillere har ikke helt fået gang i pointene endnu. Gary Anderson ligner ellers en mand, som er på vej tilbage mod det topniveau vi kender ham for. Nu skal han bare overfører det til Premier League.
Barney er samtidig gået igang med at bekæmpe sin diabetes, så han kan komme tilbage til sit gamle topniveau. Om vi ser resultater af den nye træning i aften er måske tvivlsomt, men mon ikke vi kan forvente en fantastisk kamp trods alt.
Bud på kampen: Gary Anderson vinder 7-5
Be the first to comment