Nordic Cup: De danske senior-landshold er draget til Finland

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union

Alex Jensen og de øvrige danske seniorlandsholdsspillere deltager de kommende dage ved Nordic Cup i Finlands hovedstad, Helsinki.

Da Norge i 2016 var de seneste værter for Nordic Cup, endte turneringen med en samlet tredjeplads for både det danske herre- og damelandshold ud af de i alt fem deltagende nationer, som foruden Danmark tæller Norge, Sverige, Island og Finland.

LÆS OGSÅ: Landsholdene til Nordic Cup og ECY er udtaget

Bronzemedaljer var imidlertid ikke det eneste de danske landshold kunne pryde sig med i 2016, hvor det ligeledes lykkedes Per Laursen og Mogens ‘Turbo’ Christensen at vinde herrernes pairs-turnering, alt imens Berit Schouw vandt guld i damernes singlerække.

Hverken Per Laursen eller Berit Schouw er dog med i år, hvor de respektive seniorlandstrænere – Søren Byø (herrelandstræner) og Christian ‘Krille’ Sørensen (damelandstræner) – har været begrænset som resultat af afbud fra blandt andre førnævnte Per Laursen og Berit Schouw, men også af ellers oplagte navne som Ulrich Meyn og Brian Løkken. I stedet har nye navne som Holbæks Daniel Jensen og Nicolai Olsen samt Trine Byø og Sandra Rasmussen fået chancen.

Nordic Cup afvikles mellem den 9. til den 12. maj. Lodtrækningerne til de respektive turneringer kan findes her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*