Optakt: Anden dag af Brisbane Darts Masters

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Så er det tid til andendagen af den australske turnering.

Den første dag af Brisbane Darts Masters er overstået og her gik det godt for næsten alle favoritterne. Michael Smith formåede slet ikke at finde niveauet og derfor endte han med at tabe 6-2 til hjemmebanespilleren Raymond Smith.

Dermed er Raymond Smith klar til kvartfinalen mod Peter Wright i eftermiddagens sidste kamp.

Den første kamp er til gengæld en af de store klassikere, nemlig Gary Anderson mod Raymond van Barneveld. Begge spillere kom sikkert videre fra første runde. De to spillere har mødt hinanden hele 44 gange og her fører Gary Anderson med 23 sejre mod 18 sejre. Raymond har dog set lidt tung ud på det sidste, hvorimod Gary Anderson har gang i en rigtig flot sæson. Hollænderen kan få det noget svært i denne kamp.

Herefter møder Rob Cross australieren Corey Cadby. Cadby fik taget revanche mod Simon Whitlock i gårsdagens kamp, da han vandt en meget tæt kamp med 6-5. Rob Cross kom dog noget nemmere videre, da han vandt sin kamp i første runde med 6-2. Rob Cross må anses som favoritten i dette opgør.

Kyle Anderson kom også videre fra første runde, hvor han spillede en meget flot kamp med hele seks 180’ere. Han har dog æren af at møde Michael van Gerwen i kvartfinalen og spørgsmålet er, om hollænderen vil være for stor en mundfuld for den unge australier. De to spillere har mødt hinanden 11 gange og australieren har kun vundet to gange.

Dagens fire kampe kan følges på TV3 Sport, Viaplay og PDC.TV fra klokken 11.00. Alle kampe spilles bedst af 19 legs.

Kvartfinaler
Gary Anderson v Raymond van Barneveld
Rob Cross v Corey Cadby
Michael van Gerwen v Kyle Anderson
Peter Wright v Raymond Smith

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*