Video: Alle tre 9-dartere ved World Grand Prix

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Der har gennem historien blot været tre 9-dartere ved World Grand Prix of Darts.

I aften starter PDC’s traditionsrige double ind/double ud-turnering, World Grand Prix. Det er 21. år i træk, at PDC afholder turneringen. I mellemtiden er det blot blevet til tre 9-dartere i Grand Prix-historien. Til sammenligning er der blevet lavet syv ved både UK Open og World Matchplay, mens der er lavet ni ved PDC’s verdensmesterskab.

LÆS OGSÅ: Optakt: I dag indledes World Grand Prix

I den forbindelse er det da også kun endnu mere bemærkelsesværdigt, at to af de tre 9-dartere ved World Grand Prix fandt sted i én og samme kamp. Det er nemlig kun sket tre gange i PDC’s historie, at der er lavet to 9-dartere i én kamp. Første gang var i finalen ved Premier League i 2010, hvor Phil Taylor skrev historie undervejs i sin 10-8 sejr over James Wade, mens Michael van Gerwen ligeledes leverede to perfekte legs i en gulvkamp ved en UK Open-kvalifikationsturnering sidste år, da han vandt 6-2 over Ryan Murray.

Kampen mellem James Wade og Robert Thornton i 2014 er dog første og hidtil eneste gang, at to forskellige spillere har lavet i 9-darter i samme kamp.

Den første 9-darter i Grand Prix-historien blev dog leveret af Brendan Dolan, da han i 2011, til stor tilfredshed for det irske hjemmebanepublikum, gjorde det, som ingen anden havde gjort før ham. En præstation som efterfølgende affødte tilnavnet “The History Maker”.

Tror du, at der vil blive lavet en 9-darter ved World Grand Prix i år?

Indlæser ... Indlæser ...

Du kan se alle tre 9-dartere her nedenfor.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*