Optakt: Grand Slam of Darts begynder i dag

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Michael van Gerwen jagter i år sin fjerde titel i træk ved Grand Slam of Darts

Verdenseliten fra dartsportens to største forbund mødes i den kommende uge ved Bwin Grand Slam of Darts, hvor otte BDO spillere håbe at skabe overraskelsen mod PDC’s 24 repræsentanter.

LÆS OGSÅ: Officielt: Her er BDO’s deltagere ved Grand Slam of Darts

Til trods for den betændte historie mellem de to forbund, så skal turneringen dog ikke anses som en direkte konkurrence mellem BDO og PDC, men snarer som en kærkommen mulighed for at se de bedste spillere fra begge forbund konkurrere mod hinanden.

Det er dog kun en enkelt gang i Grand Slams 12-årige historie lykkedes en BDO-spillere at tilegne sig trofæet. Dengang formåede Scott Waites at levere et af dartsporten mest forbløffende comebacks, da han i finalen i 2010 var bagud 0-8 mod James Wade, men alligevel fik vendt opgøret og sejrede 16-12.

Scott Waites er imidlertid ikke blandt BDO’s deltagere i år, hvor det istedet er Glen Durrant der er udset de bedste chancer for at skabe en overraskelse. Den dobbelte Lakeside-vinder har haft en fornem sæson, hvor han kontinuerligt er blevet noteret for gennemsnit omkring 95-100, hvilket er blandt de helt åbenlyse årsager til at de fleste bookmakere placerer ham som nummer otte på listen over favoritterne til den samlede titel og dertilhørende præmiesum på 942.000 danske kroner.

Den altoverskyggende favorit til turneringen er imidlertid Michael van Gerwen. Den hollandske verdensetter har sejret ved turneringen de seneste tre sæsoner, og håber nu at rejse sig ovenpå de seneste måneders skuffende TV-resultater, og derved halte sig ind på Phil Taylors rekord på seks Grand Slam-trofæer.

Som hyldest til den nu afdøde Eric Bristow, er Grand Slam-trofæet dog blevet omdøbt til “Eric Bristow-trofæet”. I den forbindelse har James Wade, der de seneste uger har sejret ved både European Championship og World Series of Darts Finals, været ude og udtrykke sit ønske om at blive den første vinder at det nye trofæ, der har en helt særlig betydning for verdensranglistens nummer seks.

– Det ville være fantastisk, at være den første vinder af Eric Bristow-trofæet. Jeg var heldig nok til at være tæt på ham. Han var en god man. En ærlig mand, og dartsporten vil altid være mindre farverig, nu hvor han ikke er her, og jeg vil være mindre glad, for jeg har mistet end ven, fortæller James Wade til PDC.tv.

– Han havde en enorm indflydelse på min karriere, da jeg var nede, og når så en person som Eric siger til dig, jeg tror på dig, jeg vil tage dig under min vinge, indtil du vinder igen – det betød virkelig meget for mig.

– Det er en skam, at han ikke var her til at overvære mine to seneste titler, men jeg vil kæmpe vindere, og forsøge at tilføje endnu en titel til trofæskabet, afslutter James Wade, der i øvrigt står overfor en vigtig opgave, idet han spillede sig i finalen i 2016, og derfor har væsentlige præmiepenge at forsvare på PDC’s to-årige verdensrangliste.

Du kan få et overblik over lodtrækningen til turneringen her, mens du kan se lørdagens kampprogram her nedenfor. Kampene spilles bedst af ni legs og kan ses live på Viaplay.dk og PDC.tv.

Kampprogram
Lørdag 10. november
Eftermiddagskampe: Gruppe E-H (14:00)
Max Hopp v Josh Payne (E)
Gerwyn Price v Andrew Gilding (F)
Dimitri Van den Bergh v Ryan Searle (H)
Stephen Bunting v Martin Schindler (G)
Simon Whitlock v Glen Durrant (F)
Mensur Suljovic v Scott Mitchell (G)
Rob Cross v Mark McGeeney (H)
Peter Wright v Jim Williams (E)

Aftenskampe: Gruppe A-D (20:00)
Keegan Brown v Mark Webster (C)
Jonny Clayton v Joe Murnan (A)
Ian White v Steve Hine (D)
Michael Smith v Adam Smith-Neale (B)
James Wade v Wesley Harms (C)
Raymond van Barneveld v Krzysztof Ratajski (B)
Gary Anderson v Michael Unterbuchner (D)
Michael van Gerwen v Gary Robson (A)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*