Gerwyn Price vinder Grand Slam of Darts

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC/Kelly Deckers

Gerwyn Price sikrede sig sin første major her til aften, da han vandt Grand Slam of Darts.

Det første Eric Bristow-trofæ, har fundet sin ejermand. Det blev Gerwyn Price, som vandt med 16-13 mod Gary Anderson.

Først på dagen vandt Gerwyn Price med 16-12 mod Mensur Suljovic, og efterfølgende vandt Gary Anderson med de samme cifre mod Michael van Gerwen.

I finalen, som nok mest vil blive husket for det psykologiske spil, som foregik på scenen, så det ellers længe godt ud for Gary Anderson. Han kom hurtigt foran, og da han var foran med 12-9 lignede det efterhånden, at han ville tage sejren. Men Gerwyn Price gav ikke op.
Han spillede sig tilbage i kampen, og for hver rigtig pil han satte, jublede han endnu mere. Ligesom at publikum satte lydniveauet på deres buh’en en tak op.

Sidst i kampen var der en mindre kontrovers på scenen, da Gerwyn Price storjublede efter hans tre pile, hvortil Gary Anderson skubbede til waliseren, da han lignede en, som følte, at Price kom for tæt på.
Efter det virkede den rutinerede skotte til, at han var blevet hylet helt ud af den, og derfor kunne Gerwyn Price nemt hente sejren.

Efter kampen var Gary Anderson hurtigt af scenen, ligeså var han efter han fik sin lille pokal for at blive nummer to. Det var tydeligt at se, at han ikke var tilfreds med Gerwyn Prices måde at opføre sig på.

Men ingen kan tage det faktum fra Gerwyn Price, at han har vundet Grand Slam of Darts 2018.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*