Optakt: Raymond van Barneveld indtræder i dag i turneringen

Foto: PDC/Lawrence Lustig

I dag er der kun en enkelt session, men her skal Raymond van Barneveld dog i aktion.

Det er blevet mandag, og det samtidig VM-turneringens femte dag. I dag er der kun en aftensession på programmet bestående af fire kampe.

Raymond van Barneveld skal blandet andet i aktion, og derudover vil Anastasia Dobromyslova også gå på scenen i aften.

Aftensession

Vincent van der Voort v Lourence Ilagan
Den første kamp ligner en umiddelbar walkover for Vincent van der Voort. Lourence Ilagan er ikke den mest kendte spiller, og med god grund. Han er fra Filippinerne og har sjældent været med på den store scene. Han har tidligere repræsenteret hans hjemland ved World Cuppen, og var også med til dette års Shanghai Masters, hvor det dog blev til et klart nederlag på 6-1 til Daryl Gurney.

Wayne Jones v Devon Petersen
Aftenens anden kamp er en kamp uden den stor glamour. Wayne Jones har godt tidligere deltaget i en semifinale ved VM, men det var tilbage i 2006. Siden er det ikke blevet til det store, og denne sæson har heller ikke budt på noget mindeværdigt. Det har sæsonen dog heller ikke for Devon Petersen, så det er muligvis svært at sige, hvad man skal forvente af denne kamp. Hvis man skal følge bookmakerne, så er Wayne Jones favoritten i dette opgør.

Ryan Joyce v Anastasia Dobromyslova
I aften skal Anastasia Dobromyslova forsøge at gøre det, som Lisa Ashton ikke kunne, nemlig spille sig videre til anden runde. Hun skal spille mod Ryan Joyce, som ifølge bookmakerne er stor favorit i dette opgør. Ryan Joyce har dog ikke haft den vildeste sæson. Udover en semifinale og en kvartfinale i årets to førte Players Championship-events, har sæsonen altså ikke budt på meget for englænderen. Det bliver spændende at se, om Anastasia kan håndtere presset og spille sig videre.

Raymond van Barneveld v Darius Labanauskas
Raymond van Barneveld er dagens helt store trækplaster. Hollænderen skal møde Darius Labanauskas, som spillede en ganske fornuftig kamp i går mod Matthew Edgar. Barney har i løbet af sæsonen vist, at han stadig ved hvor triple 20 sidder, men der er efterhånden længere og længere mellem de gode præstationer. Derfor skal hollænderen være klar fra start, for Darius Labanauskas er bestemt ikke uden chancer i dette opgør. Han startede godt nok lidt langsomt i går, men da han først kom igang, så beviste han hvorfor han har domineret den PDC Nordic & Baltic Touren i denne sæson. Derudover har han nu prøvet at stå på scenen, så Raymond van Barneveld skal ikke tro dette bare bliver en walkover.

Kampene kan ses fra klokken 20.00 på Viaplay. Fra klokken 22.00 er det muligt at følge med på TV3 Sport.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*