Brian Løkken jagter årets første VM-point i Rumænien

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Federatia Romana de Darts

Brian Løkken deltager i dag og i morgen ved Romanian Darts Festival.

Få uger efter han fik sin debut ved BDO’s verdensmesterskab, er DK26 Hvidovre-spilleren, Brian Løkken, klar til at jagte sine første ranglistepoint i 2019. Det sker ved Romanian Darts Festival, hvor der spilles to single turneringer – et om lørdagen og et om søndagen.

Brian Løkken er 14. seedet ved de to turneringer, hvor Gary Robson er førsteseedet. Herudover er andre BDO-profiler såsom Wayne Warren, David Parletti, Martin Phillips og Wouter Vaes ligeledes tilmeldt de to rumænske turneringer, der begge er kategoriseret som kategori C-stævner i BDO.

Også Brian Løkkens to klubkammerater Bendt O. Nielsen og Flemming Obel er tilmeldt de to turneringer. Det er dog Brian Løkken der betragtes som Danmarks bedste bud på at skabe et resultat. I den forbindelse vil sidste års DM-finalist håbe på at gøre det en anelse bedre end sidste år, hvor hans bedste resultat var en placering blandt de sidste 32 ved lørdagens turnering.

Du kan finde lodtrækningen til lørdagens og søndagens turneringer på arrangørernes hjemmeside.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*