Dansk nedtur på Challenge Touren

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

Der var langt fra tale om dansk stjerneregn ved lørdagens to Challenge Tours.

Helt overordnet så var der generelt tale om hårde lodtrækninger for Niels Heinsøe, Niels-Jørgen Hansen og Ivan Springborg Poulsen ved årets to første Challenge Tours i PDC, hvor det kun blev til en enkelt dansk sejr i seks kampe. Den leverede Aabenraa-spilleren Niels-Jørgen Hansen, da han spillede sig videre blandt de sidste 128 i lørdagens anden turnering. Eftersom der først er præmiepenge at hente blandt de sidste 64, så er ingen af de tre danskere imidlertid repræsenteret på Challenge Tour-ranglisten.

Mens der som nævnt var tale om hårde lodtrækninger, så skyldes den danske nedtur dog også, at særligt Niels Heinsøe og Niels-Jørgen Hansen spillede under niveau. Begge spillere er således i stand til kontinuerligt at spille med gennemsnit mellem 75-80, men kun i en enkelt kamp lykkedes det Niels-Jørgen Hansen at leve op til egne standarder, da han i første turnering spillede med 81,2 i snit mod den tidligere VM-finalist Andy Hamilton.

Mens dagens første turnering overraskende blev vundet af engelske Shaun Carroll, der i øvrigt deltog ved Denmark Open i både 2016 og 2017, så er dagens anden turnering fortsat i gang. Du kan følge resultaterne fra turneringen live her, mens du kan finde samtlige resultater og statistik fra dagens første turnering her.

Der er muligheder for dansk genoprejsning allerede i morgen, hvor der spilles yderligere to turnering på PDC’s Challenge Tour. Første turnering starter klokken 11:30, mens den næste starter umiddelbart efter den første er færdigspillet.

Danske resultater:

Challenge Tour 1
Sidste 256:
Niels Heinsøe (75,4) 1-5 (85,5) John Bowles
Ivan Springborg Poulsen (76,8) 0-5 (87,4) Boris Koltsov
Niels-Jørgen Hansen (81,2) 0-5 (86,4) Andy Hamilton

Challenge Tour 2
Sidste 256:
Niels Heinsøe (69,9) 2-5 (79,4) Fallon Sherrock
Niels- Jørgen Hansen (68,3) 5-0 (60,1) Brad Ellis
Ivan Springborg Poulsen (75,1) 3-5 (82,5) Eddie Lovely

Sidste 128:
Niels-Jørgen Hansen (69,4) 1-5 (85,0) Boris Koltsov

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*