Det danske juniorlandshold er udtaget

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Martin Hawkins/Dansk Dart Union

Anick Sonnichsen (t.v.) vandt i weekenden både Denmark Open og Denmark Masters. Nu er hun igen udtaget til det danske juniorlandshold, og ses her ved siden af hollandske Daan Bastiaansen (t.h.).

Den danske juniorlandstræner, Hanne Johnsen, udtog i går de seks danske juniorspillere der til juli skal kæmpe om medaljer ved WDF’s europamesterskab for U18-spillere. Det skriver Dansk Dart Union på sin hjemmeside.

På drengenes juniorlandshold er der blevet genvalg til både Sune Poulsen (Kælderen), mens også Odenses Laurits Laurenborg kan se frem til endnu engang at repræsentere de rød/hvide farver. I samme ombæring vil der være debut for både Robin Stegler og Sebastian Bech, der begge repræsenterer Dartklubben Fiov.

Pigelandsholdet vil endnu engang blive repræsenteret af DK26’s Anick Sonnichsen, alt imens Marie Hedegaard (Potten Dartklub) kan se frem til at trække i landsholdstrøjen for første gang.

WDF’s europamesterskab for ungdomsspillere, også kendt som ‘ECY’, bliver i år afholdt i Tyrkiet mellem den 10.-13. juli.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*