Ian White vandt her til aften European Darts Grand Prix med en 8-7 sejr over Peter Wright.
De fleste havde nok forventet endnu en turneringssejr til Michael van Gerwen, da dagens program startede klokken 13.00.
Sådan gik det ikke. Derimod blev det til den blot anden sejr på Europa Touren for Ian White, som vandt Dutch Darts Championship i 2018.
Ian White startede dagen med at vinde 6-3 over Keegan Brown i tredje runde. I kvartfinalen stod han overfor Jeffrey de Zwaan, som ikke gav de store problemer, da Ian White vandt kampen med 6-1.
I semifinalen vandt han 7-5 over Steve Beaton, og var dermed klar til at møde Peter Wright i finalen. Peter Wright havde før dette slået Jonny Clayton, Michael van Gerwen og Jamie Hughes for at nå finalen.
I finalen kom Ian White godt fra start og kom foran med 3-1. Peter Wright fik dog udlignet til 3-3 og herefter fulgtes de to ad til stillingen 6-6.
I det trettende leg brød Peter Wright og bragte sig foran med 7-6. Dermed lignede det pludselig, at finalen var tæt på afgjort. Men Ian White brød tilbage til 7-7, og da Peter Wright slet ikke ramte niveau i det afgørende sæt, kunne Ian White fejre sin første turneringssejr i 2019.
2019 European Darts Grand Prix
søndag 12. maj
Tredje runde
Ian White 6-3 Keegan Brown
Jeffrey de Zwaan 6-4 Michael Smith
Steve Beaton 6-4 Ryan Searle
Darren Webster 6-4 Gerwyn Price
Nathan Aspinall 6-4 Daryl Gurney
Jamie Hughes 6-4 Mark McGeeney
Peter Wright 6-4 Jonny Clayton
Michael van Gerwen 6-1 James Richardson
Kvartfinaler
Ian White 6-1 Jeffrey de Zwaan
Steve Beaton 6-2 Darren Webster
Jamie Hughes 6-5 Nathan Aspinall
Peter Wright 6-3 Michael van Gerwen
Semifinaler
Ian White 7-5 Steve Beaton
Peter Wright 7-1 Jamie Hughes
Finale
Ian White 8-7 Peter Wright
Be the first to comment