Anastasia Dobromyslova var sidste år blandt deltagerne ved PDC’s verdensmesterskab.
Til november får verdens bedste damespillere endnu engang muligheden for at kvalificere sig til PDC’s verdensmesterskab. Det sker ved to kvalifikationsturneringer, der udelukkende er åbne for kvindelige deltagere. Det skriver PDC på deres hjemmeside.
Sidste år var det Lisa Ashton og Anastasia Dobromyslova der gik sejrrigt igennem de to kvalifikationsturneringer. Turneringerne er delt op i en turnering for spillere fra Irland og Storbritannien, mens den anden turnering er for spillere fra resten af verden. Sidste år var første gang nogensinde, at PDC arrangerede kvalifikationsturneringer, der udelukkende var forbeholdt kvinder.
Turneringerne vil finde sted mandag den 25. november (Irland og Storbritannien) samt lørdag den 16. november (resten af verden).
Jeg var skeptisk, da man valgte at reservere to VM-pladser til damespillere. Jeg må imidlertid indrømme, at jeg er blevet positivt overrasket – ikke over kvaliteten, men det er et friskt pust og godt for sporten. I stand corrected, og håber de får en chance igen i 2020 #dartdk
— Daniel Tyge Thybøl (@Daniel_Thybol) December 17, 2018
Be the first to comment