Kun 2 sejre blev det til samlet, for de i alt 7 danske kvinder som deltog ved LDO Swedish Classic fredag aften.
Henriette Honoré var eneste danske damespiller som formåede at hive en dansk sejr hjem ved LDO Swedish Classic – en sejr som endog faldt i kamp mod en anden dansker, Hanne Johnsen. Honoré fulgte resultat op med endnu en sejr, i en kamp som endte 4-0 til DM-finalisten fra tidligere i år. Herefter blev opgaven dog for står, da den australske VM-sølvvinder Corrine Hammond slog danskeren med samme cifre.
Dermed sluttede en kedelig dansk aften, hvor de danske spillere da heller ikke var blevet tilset fra lykkens side, idet lodtrækningerne godt kunne være endt mere humane end de gjorde. Således måtte Danmarks vel nok stærkeste kort, Ann-Louise Peters, forsøge at overkomme den 3-dobbelte verdensmester Anastasia Dobromyslova i sin første kamp – en kamp som dog endte 2-4 i russerens favør.
Også den forsvarende nordiske mester, Berit Schouw, fik i den grad sin sag for, da hun blev serveret for verdensranglistens nummer 9, Sharon Prins, i en kamp som ligeledes endte med et dansk nederlag – denne gang på 4-0.
Også de 2 øvrige landsholdsspillere, Janni Larsen og Gitte Banke, måtte se sig slået ud allerede efter første runde, efter nederlag til henholdsvis Danielle Ijpelaar og Maria O’Brien, med cifrene 1-4 og 3-4.
Et ærgerligt 3-4 nederlag blev det også til for den for nyligt vragede landsholdsspiller Kirsten Byø, som måtte se sig slået af svenske Eva Jonsson.
En svensker blev også overkinden for Janni Lindskov, som tabte 2-4 til Anna Holmkvist.
I skrivende stund er LDO Swedish Classic endnu ikke færdigspillet, omend finalen netop nu spilles mellem de to englændere Lorraine Winstanley og Fallon Sherrock. Kampprogrammet og lodtrækningen for turneringen kan findes her, mens turneringen livestreames via YouTube.
Be the first to comment