Traditionen tro er der igen i år mødt et talstærkt dansk deltagerfelt op ved Swedish Open.
44 danskere deltager i denne weekend ved den traditionsrige turnering Swedish Open. Turneringen er kategoriseret som et kategori A-stævne i BDO, og der er derfor adskillige point at hente til verdensranglisten, hvor særligt Brian Løkken jagter et godt resultat, da det vil bringe ham tættere på endnu en kvalifikation til BDO’s verdensmesterskab.
Foruden Swedish Open-singleturneringen, der spilles i dag, blev den svenske dartturnering i går indledt med dameturneringen “Ladies Classic” samt herrernes double-turnering. Her lagde Lisa Ashton ud med en finalesejr over Aileen de Graaf, alt imens Brian Raman og Dennie Olde Kalter vandt herrernes double-turnering.
Mens Brian Løkken er blandt de mest profillerede danske deltagere denne weekend, så er også Mogens ‘Turbo’ Christensen, Nicolai Olsen og Bent Lambertsen fra det danske herrelandshold deltagende. Det samme gør sig gældende for øvrige danske profiler som Niels Heinsøe, Tom Veje Christensen og Glenn Honoré.
Også på damesiden er Danmark ifølge det svenske forbunds hjemmeside stærkt repræsenteret i damerækkerne. Således er alle fire damelandsholdsspillere i skikkelse af Janni Larsen, Sandra Rasmussen, Henriette Honoré og Line Kristiansen at finde på deltagerlisten.
Du kan finde den samlede deltagerliste ved Swedish Open her. Lodtrækninger, kampprogram og live-stream kan findes her.
Hvad med Simon og Allan Bak. Fik en flot 5-8 i doublen