Phil Taylor håber på Grand Slam-wildcard til Leighton Bennett

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Sky Sports

For tre måneder siden besejrede blot 13-årige Leighton Bennett Phil Taylor ved en opvisningsturnering i Frankfurt. Nå håber selvsamme Taylor, at det unge stortalent får muligheden ved Grand Slam of Darts.

Tilbage i januar blev alle dartverdenens øjne peget i retning af den 13-årige englænder, Leighton Bennett, da stortalentet på overbevisende manér blev den yngste ungdomsverdensmester i historien i forbindelse med BDO’s verdensmesterskab.

Ni måneder senere er han i dag placeret som nummer 20 på BDO’s verdensrangliste, og forventes dermed også at kvalificere sig til næste års BDO’s verdensmesterskab for herrespillere.

Der er med andre ord god grund til, at Bennett beskrives som verdens største darttalent netop nu. Set i det lys, så håber dart-legenden Phil Taylor, at hans 46 år yngre landsmand vil blive tildelt et wildcard til den prestigefulde TV-turnering Grand Slam of Darts, der er den eneste officielle rangliste-turnering, der giver BDO- og PDC-spillerne mulighed for at konkurrere mod hinanden. Det fortæller den 16-dobbelte verdensmester til Sky Sports.

– Jeg ser ikke dart på TV, men hvis Leighton Bennett får et wildcard, så vil jeg se det, for han er spændende, fortæller dart-ikonet.

Taylor er langt fra den første profil i dartmiljøet, der giver udtryk for sine forhåbninger om at se Leighton Bennett ved Grand Slam. Også PDC’s formand, Barry Hearn, samt de to tidligere topspillere, Wayne Mardle og Colin Lloyd, har tidligere udtalt, at de håber, at BDO giver et wildcard til ungdomsverdensmesteren.

Håber du, at Leighton Bennett får et wildcard til Grand Slam of Darts

Indlæser ... Indlæser ...

Grand Slam of Darts afholdes i år mellem den 9.-17. november. Otte ud af de i alt 32 spillere vil være repræsentanter fra BDO.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*