Jose de Sousa snød favoritterne og vandt Players Championship 23

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

På en dag hvor niveauet var tårnhøjt på Players Championship-touren, lykkedes det portugisiske Jose de Sousa at snyde favoritterne og sikre sig den samlede sejr.

For første gang nogensinde lykkedes det i går en portugiser at vinde en turnering i PDC. 45-årige Jose de Sousa, der vandt sit Tour Card tilbage i januar, kunne med en finalesejr på 8-1 over Gerwyn Price således lade sig hylde som vinder af sæsonens 23. Players Championship-turnering.

Selve finalen blev aldrig det topopgør, man kunne have håbet på. Særligt Gerwyn Price formåede på intet tidspunkt, til trods for at have vist storform forud for finalen, at finde rytmen i det afgørende opgør. Et gennemsnit på blot 84,8 var således waliserens med afstand dårligste præstation, alt imens Jose de Sousa blev noteret for et finalegennemsnit på 95,7.

Forud for finalen var der dog blevet spillet på et fænomenalt højt niveau gennem hele Players Championship-turneringen. Den danske dart-statistikker, Martin Hawkins, kunne blandt andet berette, at gennemsnittet for antallet af pile per vundet leg gennem hele turneringen lå på blot 15,41, hvilket er det laveste gennem hele sæsonen.

Derudover var der flere ekstraordinært høje gennemsnit i løbet af turneringen. Blandt andet formåede Justin Pipe at snitte 112 i sin sejr over Ryan Joyce i første runde, hvor Joyce ellers selv snittede 108,6. Også Gerwyn Price formåede en enkelt gang at snitte over 108, alt imens Rob Cross leverede turneringens højeste gennemsnit på 114,2 i sin 6-1 sejr over Jeffrey de Zwaan i tredje runde.

Netop Rob Cross tabte i øvrigt blandt de sidste 16 til førnævnte Gerwyn Price. Også Peter Wright havde en god turnering, idet han spillede sig frem til en semifinaleplacering efter at have besejret Michael van Gerwen 6-5 i kvartfinalen. Værre gik det for spillere som Daryl Gurney, Raymond van Barneveld, Dave Chisnall og Nathan Aspinall, der alle tabte deres respektive kampe i første runde. Derudover måtte både Gary Anderson og Michael Smith pakke deres pile sammen efter deres anden kamp.

Du kan se alle resultaterne fra gårsdagens 1/8-finaler og frem her nedenfor. Alle øvrige resultater kan findes her.

Players Championship 23 følges op af Players Championship 24 der begynder i dag klokken 13.00 og kan ses live på PDC.tv.

Players Championship 23
Tirsdag 10. september
Sidste 16
Michael van Gerwen (103,7) 6-1 (90,9) Luke Humphries
Peter Wright (90,1) 6-5 (89,9) Danny Noppert
Jose De Sousa (96,1) 6-4 (96,2) John Henderson
Jermaine Wattimena (100,0) 6-1 (93,3) Josh Payne
Martin Schindler (96,4) 6-5 (101,3) Ian White
Adrian Lewis (95,5) 6-1 (88,8) Vincent van der Voort
Glen Durrant (98,5) 6-5 (96,2) Max Hopp
Gerwyn Price (94,8) 6-4 (99,9) Rob Cross

Kvartfinaler
Peter Wright (99,9) 6-5 (98,5) Michael van Gerwen
Jose De Sousa (98,4) 6-5 (91,3) Jermaine Wattimena
Adrian Lewis (101,4) 6-2 (92,4) Martin Schindler
Gerwyn Price (98,7) 6-2 (88,9) Glen Durrant

Semifinaler
Jose De Sousa (94,0) 7-3 (92,2) Peter Wright
Gerwyn Price (97,6) 7-4 (87,0) Adrian Lewis

Finale
Jose De Sousa (95,7) 8-1 (84,8) Gerwyn Price

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*