Ratajski skrev historie i Gibraltar

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Photo: Luke Hewitt/PDC

Krzysztof Ratajski skrev sig ind i historiebøgerne, da han søndag vandt Gibraltar Darts Trophy.

Aldrig før har en polak vundet på PDC’s Europa Tour. Det har Krzysztof Ratajski nu ændret på, da han i går vandt med imponerende 8-2 over Dave Chisnall i finalen ved Gibraltar Darts Trophy.

Polakken startede dagen med at slå Joe Cullen med 6-3 i tredje runde. Herefter slog han Ian White i kvartfinalen, dog uden at imponere på niveauet.

Det blev der dog ændret gevaldigt på i semifinalen, hvor polakken slog Daryl Gurney med 7-3. Her snittede Ratajski således imponerende 109.51.

I finalen gik snittet lidt ned, men det endte dog stadig på 102.85, som må siges at være et ganske godt snit. Dave Chisnall lagde ellers bedst fra land i finalen, da han hurtigt fik bragt sig foran med 2-0. Herefter formåede Dave Chisnall ikke at tage et eneste leg, og dermed endte Ratajski altså med at vinde 8-2, og dermed skrive sig ind i historien, som den første polak til at vinde på Europa Touren.

Eftermiddagssession
Tredje runde
Nathan Aspinall 6-3 Michael van Gerwen
Peter Wright 6-3 Mensur Suljovic
James Wade 6-2 Kim Huybrechts
Dave Chisnall 6-4 Jermaine Wattimena
Ian White 6-4 Michael Smith
Krzysztof Ratajski 6-3 Joe Cullen
Daryl Gurney 6-1 Glen Durrant
Gerwyn Price 6-5 Rob Cross

Aftensession
Kvartfinaler
Nathan Aspinall 6-3 Peter Wright
Dave Chisnall 6-4 James Wade
Krzysztof Ratajski 6-3 Ian White
Daryl Gurney 6-3 Gerwyn Price
Semifinaler
Dave Chisnall 7-6 Nathan Aspinall
Krzysztof Ratajski 7-3 Daryl Gurney
Finale
Krzysztof Ratajski 8-2 Dave Chisnall

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*