Michael van Gerwen vandt i går Champions League of Darts over Peter Wright i finalen.
Endnu en titel til CV’et. Michael van Gerwen vandt således Champions League of Darts for første gang i karrieren, da han i går slog Peter Wright i en ellers tæt finale. Samtidig blev det til endnu en andenplads for skotten. Det var Gerwens anden sejr på lidt over en uge, da han vandt World Grand Prix sidste lørdag.
Dagen startede med de resterende gruppekampe, men det var allerede vidst, at Michael van Gerwen og Peter Wright var videre til semifinalerne. De sørgede dog begge for, at de ikke kunne mødes før en eventuel finale, da de begge vandt deres gruppekampe mod Rob Cross og Gary Anderson.
I semifinalen stod Michael van Gerwen overfor Gerwyn Price, som gav hollænderen kamp til stregen. Kampen skulle således ud i det afgørende 21. leg, før Michael van Gerwen havde sikret sig en plads i finalen.
I den første semifinale havde Peter Wright dog ikke de store problemer. Han vandt sikkert 11-5 over Michael Smith og var klar til finalen.
Skotten lagde da også fint fra land i finalen. Peter Wright var således foran med 4-3 ved første pause. Efter pausen fortsatte skotten det flotte spil og kom hurtig foran med 6-3. Michael van Gerwen fik dog gang i spillet igen, og da anden pause indtraf, var stillingen 8-6 til Peter Wright.
Efter pausen kom Peter Wright også hurtigt foran med 10-7, og så lignede det, at skotten endelig skulle nappe en sjælden finalesejr over Michael van Gerwen. Men sådan ville hollænderen det ikke. Han satte lige gearet en tand op, og så nappede han ellers de næste fire legs og sikrede sig dermed en sejr på 11-10.
Og dermed har Michael van Gerwen altså vundet Champions League of Darts for første gang i karrieren.
Resultater 20. oktober
Eftermiddagssession
Peter Wright (99.44) 10-8 (97.75) Rob Cross (Gruppe B)
Gerwyn Price (101.04)10-6 (93.73) Daryl Gurney (Gruppe B)
Michael van Gerwen (101.16) 10-4 (91.72) Gary Anderson (Gruppe A)
Michael Smith (92.07) 10-8 (93.03) James Wade (Gruppe A)
Aftensession
Semifinaler
Peter Wright (103.52) 11-5 (97.88) Michael Smith
Michael van Gerwen (105.54) 11-10 (102.49) Gerwyn Price
Finale
Michael van Gerwen (100.87) 11-10 (97.42) Peter Wright
Be the first to comment