Gary Anderson har slet ikke vist niveau på det seneste og Mads Magnussen frygter det snart er slut med skotten.
Da min interesse for dart begyndte at tage fart, var Gary Anderson lige blevet verdensmester for anden gang i streg. Det var tilbage ved VM 2016.
I resten af 2016, for VM 2016 blev jo ret beset afholdt i 2015, blev det til en håndfuld turneringssejre i World Series og en enkelt turneringssejr ved Players Championship. Derudover bød 2016 på en finale ved World Grand Prix og en finale ved VM 2017. Ikke just et prangende år for en forsvarende verdensmester, men ikke desto mindre, var folk stadig overbevist om, at Gary Anderson havde det, som skulle til, for at være i den absolutte top.
2017 bød endnu en gang på en håndfuld sejre i World Series, og endda lidt flere sejre ved Players Championship. Men igen blev det ikke til en eneste titel i de store turneringer. Anderson havde dog fået sig selv i finalen ved The Masters, Champions League og World Series Finals. Mange mente dog ikke, at det var noget problem. Michael van Gerwen var jo bare ustoppelig, men Gary Anderson var da bestemt den næstbedste dartspiller i verden. I hvert fald når han ramte niveau. Også selvom Phil Taylor viste rigtig flot niveau i denne sæson, som var legendens sidste.
Men der var altså begyndt at komme revner i facaden omkring Gary Anderson.
2018 blev dog lidt af et genrejsningens år for Gary Anderson. Der var stadig nogle turneringssejre i World Series og Players Championship hist og pist, men vigtigst af alt, så vandt skotten UK Open, World Matchplay og Champions League. Derudover var han også i finalen ved Grand Slam of Darts, hvor efterspillet næsten trak større overskrifter end selve finalen.
Gary Anderson var tilbage, og der var slet ingen tvivl om, at Gary Anderson var blandt de to bedste dartspillere i verden. Michael van Gerwen var ikke længere urørlig, omend det blev Michael van Gerwen som stoppede Gary Anderson i semifinalen ved VM 2019.
Men resultatet af den gode sæson i 2018 kom i begyndelsen af 2019. Ryggen var igen begyndt at drille. Det var der jo ikke noget nyt i, det havde den gjort før, men denne gang tog det hårde på skotten end tidligere. Havde han alligevel presset sig selv for hårdt i 2018?
Premier League uden Gary
Først var det så slemt med ryggen, at Gary Anderson måtte melde fra til The Masters. Ikke verdens største tab for hverken Gary Anderson eller dartverdenen. Folk var ligesom indforstået med, at Gary Anderson skulle være i bedst mulig fysisk stand når Premier League gik igang.
Men også her gik det pludselig galt. Gary Anderson trak sig, og vi kender alle historien om hvordan Premier League løb af stablen tidligere i år.
Men hvad så? Hvornår kunne Gary Anderson egentlig konkurrere på højeste niveau igen?
Svaret blev marts, hvor Gary Anderson var klar til UK Open. Her indtrådte han i fjerde runde, hvor han skulle op mod Steve Beaton. Ikke den værste modstander til sin comeback-kamp, men alligevel blev det til et nederlag på 10-8, hvor Anderson dog snittede 99.92. Folk var fortrøstningsfulde. Skotten skulle jo lige igang igen.
Det blev dog kun til fire Players Championships over de næste tre måneder, da skotten jo ikke spiller på Europa Touren længere. De fire turneringer var dog uden nogle store resultater. De første halvår af 2019 var ganske simpelt forfærdeligt.
Men så kom der pludselig lidt succes, da Gary Anderson, sammen med Peter Wright, vandt World Cup of Darts i juni måned. Var det nu, at Gary Anderson for alvor kunne lægge rygproblemerne og den dårlige form bag sig?
Der var ikke meget der tydede på det. Først tabte skotten i anden runde ved US Masters mod Gerwyn Price, for derefter at tabe sensationelt til Nico Kurz i første runde af German Darts Masters.
Så var der lige to Players Championship, hvor det da blev til en enkelt semifinale, dog uden den store modstand op til semifinalen, og så stod den på World Matchplay, som han jo havde vundet året forinden. Der kunne næppe være et bedre tidspunkt, for at vise verden, at Gary Anderson kunne spille dart.
Han vandt da også den første runde mod Danny Noppert med et fint snit omkring 94, men allerede i anden runde var det farvel og tobak, da han tabte til Mervin King.
Og derfra kan vi så springe frem til mere eller mindre nu. For i den mellemliggende periode har den stået på World Series og Players Championship, dog uden nogle mærkbare resultater.
Ved World Grand Prix i sidste måned nåede Anderson ikke længere end anden runde, hvor han tabte til Chris Dobey og kun snittede 82.99. Kampen forinden havde han snittet 84.26. Ikke nogle særlig imponerende gennemsnit for en mand af Andersons kaliber.
Ved det efterfølgende Champions League blev snittene løftet op til et noget mere acceptabelt niveau, men alligevel blev det til tre nederlag ud af tre mulige i gruppespillet.
I lørdags kom så det absolutte lavpunkt, da skotten tabte til Danny Noppert i anden runde af World Series Finals. Danny Noppert gik da godt nok hele vejen til finalen, bevares, men Anderson havde kun snittet 71.05(!).
Karrierestop forude?
Så er spørgsmålet jo, hvad skal der ske nu? Har han mere at trække på? Det var der da i hvert fald én der mente den anden dag i kommentarsporet på en af vores andre artikler. Men hvor skal det komme fra? De andre år, hvor det har set lidt skidt ud, og hvor han så alligevel har imponeret ved VM, der har han trods alt haft nogle resultater med sig fra sæsonen. Det har han på ingen måde i år.
Kigger man på alle hans spillede kampe i år, minus dem fra World Cuppen, så har han spillet 47 kampe, hvoraf han har tabt 25 af dem. Det er altså over halvdelen af hans kampe han har tabt. Og samtidig er 47 spillede kampe langt under halvdelen af resten af spillerne fra verdenstoppen. Selv Raymond van Barneveld har spillet 97 kampe.
Gary Anderson har da godt nok det 9. højeste sæsongennemsnit på 96.28, men er det nok for Gary Anderson? Hvis ryggen ikke kan holde til, og det som den kan holde til, tillader Anderson at være en sub-top spiller, gider han så overhovedet blive ved? Og risikerer han ikke bare, at det bliver ligesom med Barney, hvor han desperat bliver ved, men ikke kan finde tilbage til toppen?
Hele dette skriv er ikke lavet, fordi jeg ikke kan lide Gary Anderson, for det kan jeg virkelig. Sikke en god og stilfuld spiller, og samtidig et fantastisk venligt væsen.
Så for alt i verden, så ønsker jeg da, at han finder tilbage til toppen og igen kan byde Michael van Gerwen op til dans. Selv Phil Taylor kæmpede noget mere med det til sidst og sluttede så af på fornemmeste vis. Men har Gary Anderson kapaciteten til det?
Jeg er desværre bange for, at ryggen siger nej.
Denne artikel består udelukkende af Mads Magnussens mening. De skrevne holdninger deles ikke nødvendigvis af resten af redaktionen.
Be the first to comment