Dave Chisnall var i finalen ved Grand Slam of Darts i 2014, men har ikke formået at spille sig videre fra anden runde siden da.
Efter tirsdagens afsluttende gruppekampe er det nu definitivt, hvilke 16 spillere der er videre til anden runde ved Grand Slam of Darts 2019.
Ikke overraskende formåede både Michael van Gerwen, James Wade, Gerwyn Price og Gary Anderson at spille sig videre, efter på forhånd at have vundet deres to første gruppekampe. Derfor betød det knap så meget for Wade og Anderson, der hver især tabte deres sidste gruppekamp 4-5 til henholdvis Steve Lennon og Darren Webster.
Netop Webster formåede i øvrigt at hive en andenplads i land i sin gruppe, hvilket ligeledes sikrer videre avancement. De øvrige andenpladser gik til Adrian Lewis, Ian White og Robert Thornton.
TABLES!
Here's the complete tables for Groups A-D, with the eight below progressing!
Michael van Gerwen
Adrian Lewis
James Wade
Ian White
Gerwyn Price
Robert Thornton
Gary Anderson
Darren WebsterThe Last 16 gets underway tomorrow! pic.twitter.com/xEz4PAplfa
— PDC Darts (@OfficialPDC) November 12, 2019
Knald eller fald
Med det indledende gruppespil ude af verdenen, kan vi nu se frem til 1/8-finalerne, hvor nederlag definitivt resulterer i exit fra turneringen.
I dag (onsdag) afgøres de første fire kampe i anden runde, efterfulgt af de sidste fire der afgøres i morgen.
Alle aftenens kampe hører til i den nederste del af lodtrækningen. Her indleder Dave Chisnall, der var i Grand Slam finalen i 2014, med et opgør mod 29-årige Ryan Harrington, der er søn af den tidligere verdensetter, Rod Harrington. Her er Dave Chisnall den ubestridte favorit mod verdensranglistens nummer 95, der tidligere på året besejrede Niels-Jørgen Hansen ved Danish Darts Open.
I aftenens anden kamp møder tyske Gabriel Clemens så den tredobbelte BDO-verdensmester, Glen Durrant. Her er Durrant favorit blandt bookmakerne, til trods for at Clemens har turneringens foreløbigt næsthøjeste turneringsgennemsnit på 101,87. Formår den 36-årige tysker at opretholde det niveau i aften, så kan der sagtens vente en overraskelse forude – særligt eftersom Durrant ikke imponerede i det indledende gruppespil.
Imponerende, det var til gengæld Michael Smiths dominans i gruppe H, hvor VM-finalisten blandt andet snittede 113,62 i sin 5-1 sejr over Nathan Aspinall. I dag står Smith så overfor Daryl Gurney, der kun lige nøjagtig gik videre fra sin gruppe efter en afgørende sejr over landsmanden Brendan Dolan.
Onsdag aftens kampprogram rundes sidenhen af med et på forhånd appetitvækkende opgør mellem Peter Wright og Rob Cross. De to ligger henholdvis nummer syv og to på verdensranglisten, og har indtil nu mødt hinanden 18 gange gennem karrieren. Her er Cross noteret for 10 sejre, Wright for seks, alt imens to kampe er endt uafgjort.
Du kan se en oversigt over hele aftenens kampprogram her nedenfor. Kampene begynder klokken 20.00 og kan ses live på Viaplay og PDC.tv alt imens TV3 Sport sender live fra klokken 23.00.
Onsdag 13. november (20.00)
Anden runde
Dave Chisnall v Ryan Harrington
Gabriel Clemens v Glen Durrant
Michael Smith v Daryl Gurney
Peter Wright v Rob Cross
Torsdag 14. november (20.00)
Anden runde
James Wade v Adrian Lewis
Gerwyn Price v Darren Webster
Michael van Gerwen v Ian White
Gary Anderson v Robert Thornton
Resultater tirsdag 12. november
Ian White 5-4 Wesley Harms (B)
Steve Lennon 5-4 James Wade (B)
Michael van Gerwen 5-2 Ross Smith (A)
Robert Thornton 5-3 Mikuru Suzuki (C)
Gerwyn Price 5-2 Dimitri Van den Bergh (C)
Dave Parletti 5-2 William O’Connor (D)
Darren Webster 5-4 Gary Anderson (D)
Adrian Lewis 5-3 Jim Williams (A)
Be the first to comment