Endelig! Efter flere månederes venten er der igen dart fra landets bedste række! Frede Johansen forsøger her at skabe et overblik over aftenens sæson-åbnere.
Så er vi langt om længe klar til første runde i landets bedste række. Og det bliver spændende at få de første indikationer af, hvordan styrkeforholdet er holdene imellem, selvom hverken førsterunde-kampe, eller midtuge-kampe, har for vane at give de bedste pejlemærker.
Her er kampene der spilles onsdag aften kl. 19.30. Du kan naturligvis følge live-opdateringerne på DDU’s hjemmeside. Hvis du ikke kan vente, kan du her få mit bud på hvordan det ender.
Ringsted: Stig Jørgensen – Rene Johansen – Jacob Mortensen – Ole Jørgensen
vs.
Holeby: Jesper Pedersen – Winfreid Kuchel – Ole Nissen – Lars Sørensen
Det er top mod bund, og vi skal nok også forvente et resultat derefter. Det bliver dog spændende at se hvor oprykkerne fra Holeby står, og vi kan nok få en lille indikation af, om de er kommet op på 1. divisionsniveau henover sommeren, og om der er realistiske chancer for overlevelse. For Ringsted drejer det sig hovedsageligt om at få sæsonen skudt i gang, og indkassere de 3 påkrævede point.
Forventet resultat 13-3
Verninge: Tonny Madsen – Heine Rasmussen – Jens Andreasen – Michael Clemme
vs.
Assens: Finn Madsen – Egon Reus – Jimmy Warvzonek – Benjamin Drue Reus
Vel nok rundens mest spændende kamp. De indbyrdes opgør er normalt kendt for altid at være spændende, selvom sidste års første indbyrdes kamp var lige præcis det modsatte. Verninge vandt klart 12-4, og kun Søren Gjerlufsen hentede sejre for Assens. Forårets kamp endte dog som vanligt tæt med 8-8. Med de to kollegaer Finn og Jens på hver sit hold, kan vi endnu engang se frem til et spændende opgør. Denne gang måske endda på liv og død, da begge hold spås at komme til at kæmpe for overlevelse. Begge hold stiller med nye folk som vil blivee spændende at følge. Assens stiller med blot 18-årige Benjamin Drue Reus, hvilket virker som en fornuftig løsning, især set på den lange bane. Samtidig er Michael Clemme tilbage på Verninges 1. hold. Disse to spillere udgør bestemt et usikkerheds moment, når man skal forsøge at vurdere de indbyrdes styrkeforhold, hvorfor de kan få afgørende betydning. Jeg tror dog det bliver Tonny Madsen som betegner sig som den afgørende forskel, hvilket kunne sikre Verninge en vigtig sejr.
Forventet resultat 9-7
DK26: Brian Løkken – Michael Hansen – Kenneth Hansen – Flemming Hansen
vs.
Studsen: Brian Christiansen – Patrick Nielsen – Kenneth Byø – Brian Andersen
DK26 har sagt farvel til Ulrich Meyn og Tony Jensen, hvilket har givet plads til Kenneth Hansen og Flemming Hansen, som i 1. divisions-regi må betegnes som ubeskrevne blade. Det bliver derfor spændende at se deres niveau. Nu de skal præstere blandt landets ypperste spillere.
For Studsens vedkommende bliver det en vigtig kamp, som gerne skulle bekræfte deres potentiale til at nå slutspillet, hvorfor en sejr er påkrævet. Den tror jeg da også de får, taget deres bredde i betragtning.
Forventet resultat 6-10
Lido: Søren Arnstrup – Tonni Sørensen – Henrik Vestbo – Johnny Nielsen
vs.
Potten: Alex Jensen – Mogens Christensen – Lars Helsinghof – Frank Andreasen
Normalt et klassisk lokalopgør, men i år er situationen lidt en anden. Derfor ligner det for begge hold en lidt uinteressant kamp, selvom alle jo gerne vil gøre en god individuel figur. For Lido kan det dog være en mulighed for at få deres nye spillere i gang, uden at skulle tænke for meget på resultatet. Det er for alle hold svært at skulle til Potten, og stærkere hold end Lido har da også ofte fået ørene slemt i maskinen. Det er svært for de fleste spillere, at pege på hvilken af Pottens spillere man SKAL kunne slå, og derfor er det naturligvis også svært at se hvilke kampe Lido skulle være favorit i. For Lidos spillere er det måske også mere først på sæsonen end for Pottens folk, der allerede er godt igang med efteråret. Derfor spår jeg da også Lido en svær aften, hvor alt over 3 sejre må betegnes som en succes.
Forventet resultat 3-13
Holbæk: Nicolai Olsen – Daniel Jensen – Jørgen Ejlertsen – Peter Starskov
vs.
Dart Odense: Søren Gjerlufsen – Rene Madsen – Jan Møller – Casper Rasmussen
En for Holbæk vigtig kamp, især hvis de vil gøre sig forhåbninger om at nå slutspillet. Og også en kamp der kunne se spændende ud for den almene dartinteresserede. Odense møder dog op uden Daniel Hadberg, hvilket klart må betegnes som en svækkelse. Dog medbringer oprykkere ofte en helt særlig gejst og tro på sig selv. Jeg tror dog ikke det er nok, og forventer en forholdsvis klar sejr til Holbæk. Det skal dog blive spændende, at se hvad de nye folk har at byde ind med.
Forventet resultat 11-5
Be the first to comment