Det er blevet tid til tredjedagen ved VM og de første overraskelser har allerede fundet sted.
Den helt store historie fra gårsdagens kampe var kampen mellem Raymond van Barneveld og Darin Young. Kampen blev således Raymond van Barnevelds absolut sidste kamp som professionel. Hollænderen tabte således 3-1 til amerikaneren, til trods for en ganske fin præstation med 96.13 i snit.
Rob Cross måtte også ladet livet i turneringen, da han i anden runde tabte med 3-0 mod Kim Huybrecths. Tidligere på dagen havde Luke Humphries også slået Jermaine Wattimena i anden runde.
I dag står den så på endnu otte kampe, igen med fire kampe over to sessioner, hvoraf tre er kampe fra første runde og én kamp er fra anden runde.
Kyle Anderson [1.11] v Xiaochen Zong [6.50]
Dagens første kamp ligner umiddelbart en walkover. Kyle Anderson er ikke just en spiller fra verdenstoppen, og det er begrænset hvad vi har set til ham i år, men han har trods alt været med i en del år efterhånden og burde derfor have et niveau og en erfaring, som skulle kunne slå Xiaochen Zong 9/10 gange.
Kineseren kvalificerede sig igennem den kinesiske kvalifikation, hvor han i finalen snittede 82.31. Kigger man på Kyle Andersons sæsongennemsnit, så er det ikke ligefrem et match, australierens snit lyder således på 94.10.
Bud på resultat: Kyle Anderson vinder 3-0
Ross Smith [1.30] v [3.50] Ciaran Teehan
Ross Smith er bestemt heller ikke en del af verdenstoppen, men vi har dog set ham hive et par kaniner op ad ærmet fra tid til anden. Det er altså en mand, som godt kan spille en stabil dart, når han lige har dagen.
Han skal her op mod Ciaran Teehan, som har kvalificeret sig igennem Development Touren. Godt nok så vi Nentjes gøre god modstand mod Huybrecths den anden dag, og Smith er ikke helt samme kaliber som belgieren, men til gengæld er Teehan heller ikke samme kaliber som Nentjes, så mon ikke endnu et talent må forlade Ally Pally ved første runde.
Bud på resultat: Ross Smith vinder 3-1
Brendan Dolan [1.083] v [8.00] Nitin Kumar
Nitin Kumar er igen at finde ved VM som Indien repræsentant. Inderen var ligeledes med sidste år, hvor han tabte med 3-0 mod Jeffrey de Zwaan i første runde, og mon ikke, at det bliver tilfældet igen i år.
Brendan Dolan burde til hver en tid være en bedre spiller end Nitin Kumar, og burde reelt ikke få problemer i dette opgør. Det ligner en anden runde for Dolan.
Bud på resultat: Brendan Dolan vinder 3-0
Ian White [1.25] v Darius Labanauskas [4.00]
Dagens første anden runde kamp. Darius Labanauskas havde ikke de store problemer i går, da han slog Matthew Edgar med 3-0. Men modstanden i dag bliver unægteligt noget hårde.
Ian White har haft et ganske fint 2019, hvor han har vundet to turneringer på Europa Touren. De to spillere har ikke den store erfaring med hinanden, da de kun har mødt hinanden én gang. Her blev det til en 6-3 sejr til Ian White, som forståeligt også er favoritten i dag.
Bud på resultat: Ian White vinder 3-1
Arron Monk [1.66] v Jose Justicia [2.20]
Efter dagens pause mellem sessionerne vil Arron Monk indtage scenen, når han skal op mod Jose Justicia. Ikke ligefrem et fuldstændig vanvittigt opgør, men dog et, som godt kunne blive tæt.
Bookmakerne har Monk som favorit, og det giver da også fin mening. Englænderen har således en håndfuld kvartfinaler og en semifinale fra denne sæsons Players Championships, samt flere optrædener ved VM. Spanieren har til gengæld aldrig været på denne scene før, og kan samtidig kun prale af en enkelt kvartfinale ved Players Championship.
Bud på resultat: Arron Monk vinder 3-2
Andy Boulton [1.61] v Danny Baggish [2.30]
Igen et opgør, som godt kunne blive lidt tæt, men hvor der igen, ganske naturligt, er en favorit hos bookmakerne. Andy Boulton sikrede sig Tour Card forud for denne sæson, og har fået det udbytte, som hedder tre kvartfinaler fra Players Championship. Der er altså blevet samlet lidt erfaring op igennem sæsonen, og derudover har manden jo stor erfaring fra BDO.
Danny Baggish har ikke den samme erfaring, da manden aldrig tidligere har deltaget ved nogen form for VM og har samtidig kun spillet PDC-regi i en ombæring. Det var under dette års US Darts Masters, hvor han tabte 6-1 til Daryl Gurney, men hvor han dog snittede 92.59.
Bud på resultat: Andy Boulton vinder 3-2
James Richardson [1.20] v Mikuru Suzuki [4.50]
Det er ikke længe siden, at vi så Mikuzu Suzuki på PDC-scenen, i det hun deltog ved Grand Slam. Her tabte hun godt nok alle sine tre kampe, men gjorde egentlig en hæderlig figur mod nogle spillere, som umiddelbart må siges, at være bedre spillere end James Richardson.
Vi har dog tidligere set at Richardson kan spille en god dart. Nogle husker måske, at han under VM 2018 nåede tredje runde, hvor han slog spillere som Kim Huybrecths og Allan Norris. Det bliver altså ikke nemt for den kvindelige BDO verdensmester, men hun kunne bestemt have fået en værre lodtrækning.
Bud på resultat: James Richardson vinder 3-2
Michael Smith [1.16] v Luke Woodhouse [5.00]
Dagens sidste kamp burde ikke skabe de store problemer for Michael Smith. Englænderen har godt nok ikke vundet noget i 2019, men spillede sig trods alt i finalen ved World Matchplay, samt nåede semifinalen ved UK Open. Og så er han generelt bare en bedre spiller end Luke Woodhouse.
Woodhouse spillede dog et ganske flot snit i gårsdagens sejr mod Paul Lim, og overraskelserne har allerede taget hul på bylden, men det her burde ikke blive et problem for den tidligere ungdomsverdensmester.
Bud på resultat: Michael Smith vinder 3-0
Resultater fra 15. december
Darius Labanauskas (94.73) 3-0 (84.68) Matthew Edgar
Yuki Yamada (85.77) 3-1 (81.00) Ryan Meikle
Luke Woodhouse (96.02) 3-0 (93.14) Paul Lim
Luke Humphries (97.70) 3-2 (95.14) Jermaine Wattimena (Anden runde)
Mark McGeeney (93.66) 3-1 (88.33) Matt Campbell
Zoran Lerchbacher (94.22) 3-2 (95.27) Jamie Hughes
Darin Young (87.92) 3-1 (96.13) Raymond van Barneveld
Kim Huybrechts (89.44) 3-0 (89.64) Rob Cross (Anden runde)
Be the first to comment