Dansk Dart Union vækster for 11. år i træk

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union

Dansk Dart Union havde i 2019 medlemsfremgang for 11. år i træk.

Dansk Dart Union havde i 2019 medlemsfremgang for 11. år i træk. En moderat stigning på 66 medlemmer betyder, at der nu findes 3.437 registrerede dartspillere i Danmark.

– Det er jeg naturligvis mega glad for, udtaler DDU’s formand Henrik Vestbo til Dartnyheder.dk

– Onde tunger vil selvfølgelig spørge, om vi så også vækster nok i forhold til den øgede eksponering af dartsporten i TV. Det kan de måske have ret i, men det er retfærdigvis ikke sådan, at vi har en egentlig strategi om, at vi skal vokse med x-antal medlemmer hvert år, fortæller han.

– Men jeg er selvfølgelig rigtig stolt over fremgangen, og jeg synes, det er super, at det går på den måde, som det gør. Jeg så selvfølgelig gerne, at vi havde vækstet med et par hundrede mennesker mere, men når man vækster 11 år i træk, så skal man også sætte pris på det, lyder det fra formanden.

Forventer fortsat vækst i fremtiden

– Det er selvfølgelig svært at sige så meget om i de her coronatider, men jeg forventer faktisk, at vi også skal vækste de kommende år. Vi har været hurtige til at sætte nogle projekter i søen, blandt andet med hensyn til ældre-idræt og paradart, hvilket er et område som Danmarks Idrætsforbund vægter rigtig højt, og som vi har ambitioner om at løfte, afslutter Henrik Vestbo.

Samlet set har hele Danmarks Idrætsforbund også haft medlemsfremgang i perioden 2018-2019, hvilket er fjerde år i træk. Derudover har 38 ud af DIF’s 62 specialforbund fået flere medlemmer i 2019 sammenlignet med 2018.

Oversigt over medlemmer af Dansk Dart Union 2001-2019. Kilde: Danmarks Idrætsforbund

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*