Martin Adams brillerer igen: Laver 9-darter i afgørende leg

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Getty Images

Martin Adams har for kort tid siden lavet en 9-darter ved webcam-turneringen “Icons of Darts”.

Det er ikke mere end et par dage siden, at 63-årige Martin Adams brillerede ved Modus’ webcam-turnering “Icons of Darts”, da han med et gennemsnit på 111,04 besejrede Fallon Sherrock 5-1.

Læs også: Alder er ingen hindring: 63-årige Martin Adams banker Fallon Sherrock med gennemsnit på 111,04

Nu er den tredobbelte BDO-verdensmester så på den igen. For for få øjeblikke siden leverede veteranen en 9-darter i kampens sidste leg, da han besejrede den tidligere ungdomsverdensmester James Hubbard med cifrene 5-1.

Martin Adams’ 9-darter er den tredje af sin slags, siden corona-pandemien satte en stopper for de traditionelle TV-turneringer. Den første blev leveret af Luke Woodhouse, der den 19. april lavede den første og hidtil eneste 9-darter ved PDC’s webcam-turnering “Home Tour”. Den kan du se ved at klikke her.

Blot tre dage senere lykkedes det så Aaron Monk at kopiere bedriften. Paradoksalt nok blev Monks 9-darter også lavet mod James Hubbard, da de mødtes ved en af de første “Icons of Darts” turneringer.

“Icons of Darts” er en af flere webcam-turneringer, der er arrangeret af managerfirmaet Modus. Turneringerne bliver spillet som gruppeturneringer, hvortil der findes en ny vinder hver dag. Du kan følge resultaterne fra turneringerne her.

Du kan i øvrigt se Martin Adams 9-darter i klippet her nedenfor.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*