Premier League vender tilbage under nye omstændigheder, når syvende runde står for døren tirsdag.
Premier League måtte, ligesom alt andet, tage en pause, da coronaen indtraf tilbage i begyndelsen af marts. Nu, godt seks måneder senere, kan turneringen endelig fortsætte. Det bliver godt nok ikke under de omstændigheder, som vi alle normalt kender, men det bliver dog til Premier League.
Da turneringen består af 17 aftener med kampe, kommer programmet til at være noget mere sammenpresset, da man kun nåede de første seks aftener, inden coronaen satte en stopper for det hele.
Derfor vil det være muligt at se Premier League hver aften fra tirsdag og frem til søndag, hvor vi blandt andet skal omkring ‘Judgement Night’ torsdag aften, hvorefter en lille pause på nogle dage indtræffer, inden der igen er dart fra onsdag den 2. september til lørdag. Den sidste aften med semifinaler og finale er programsat til torsdag den 22. oktober, hvor det finder sted i O2 Arena i London.
Alle kampe vil kunne ses på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sports kanaler.
2020 Unibet Premier League
Revideret program
Aften 7 – Tirsdag 25. august, Milton Keynes
Aften 8 – Onsdag 26. august, Milton Keynes
‘Judgement Night’ – Torsdag 27. august, Milton Keynes
Aften 10 – Fredag 28. august, Milton Keynes
Aften 11 – Lørdag 29. august, Milton Keynes
Aften 12 – Søndag 30. august, Milton Keynes
Aften 13 – Onsdag 2. september, Milton Keynes
Aften 14 – Torsdag 3. september, Milton Keynes
Aften 15 – Fredag 4. september, Milton Keynes
Aften 16 – Lørdag 5. september, Milton Keynes
Play-Offs – Torsdag 22. oktober, The O2, London
Gurney har travlt
Men hvordan kommer det så til at se ud de næste mange aftener? I første omgang kan vi kigge på stillingen, som ser således ud:
Her er det tydeligt at se, at Daryl Gurney har travlt med at få point, da der kun resterer tre kampe inden nummer ni bliver ekspederet ud af turneringen.
Tirsdag aften skal Gurney op mod Chris Dobey, som er en af de ni wildcards. Onsdag skal han op mod Nathan Aspinall og torsdag hedder modstanderen Peter Wright. Ikke just et nemt program, men eftersom at Premier League kun består af topspillere, er det nok svært at sige, hvornår man skulle have et nemt program.
Udover Gurneys kamp for overlevelse, byder de første dage også på andre spændende kampe. Tirsdag aften skal Michael van Gerwen for eksempel op mod Rob Cross. Yderligere skal Glen Durrant også op mod Peter Wright denne aften.
Et af de helt store trækplastre må dog siges at finde sted torsdag aften. Her skal Michael van Gerwen op mod Gary Anderson. Om vi kan forvente den form for festfyrværkeri, som vi ofte har set mellem de to, er ikke til at sige. Men uanset, så er det nogle utrolig spændende dartdage, som vi går i møde.
Be the first to comment