Michael van Gerwen viste sig fra sin humoristiske side i sit vinder-interview ovenpå søndagens finalesejr over Rob Cross ved German Darts Grand Prix.
Søndag aften vandt Michael van Gerwen karrierens 19. Europa Tour-titel, hvilket er en hel del flere end nummer 2 på listen over flest sejre, Peter Wright, som selv har vundet 5 trofæer på Europa Touren.
Det er kutyme at vinderen af de respektive Europa Tour-events efterfølgende laver et vinder-interview til PDC’s sociale medier. Søndag aften var ingen undtagelse, hvor “MVG” var hurtig med en frisk bemærkning:
– Det er et ugentligt møde, afbrød van Gerwen, idet PDC.tv’s faste kommentator, Dan Dawson, var igang med at opsummere weekendens turnering – til stor morskab for Dan Dawson og dennes medkommentator, Paul Nicholson.
Under interviewet udtalte van Gerwen sig naturligvis også om finalen og turneringen i sin helhed, hvortil det mest bemærkelsesværdige var van Gerwens perspektiv ovenpå finalesejren. Rob Cross var foran ad flere omgange frem til stillingen 3-3, hvorefter van Gerwen trådte speederen i bund og herfra sikkert sejrede 6-3. Hollænderen mente dog ikke, at Rob Cross for alvor udfordrede ham, end ikke da stillingen var 3-3.
– Pressede han mig, eller overlevede han de første legs? Spurgte van Gerwen retorisk, og svarede selv på spørgsmålet.
– Han var konstant under pres, og til sidst blev det for meget for ham, og jeg tror aldrig han har prøvet et pres som dette før, når man står i en finale. Men fair play, han tog sine chancer, men i sidste ende tror jeg at presset blev for meget for ham.
Det fulde interview kan ses nedenfor:
Be the first to comment