Portugisiske Jose de Sousa leverede historiens fjerde 9-darter ved European Championship, da han for kort tid siden besejrede Jeffrey de Zwaan 6-3 i første runde ved Europa Tourens sæsonafslutning.
46-årige Jose de Sousa skrev sig her til aften ind i historiebøgerne, da han i sin 6-3 sejr over Jeffrey de Zwaan leverede den blot fjerde 9-darter i historien ved European Championship.
Verdensranglistens nummer 36 kan derfor nu indløse et medlemskort til en klub, der forud for i aften kun havde medlemskab af Adrian Lewis, Michael van Gerwen og Kyle Anderson. De tre foregående 9-dartere blev leveret i henholdsvis 2011, 2014 og 2017.
Jose de Sousa kan foruden sin 9-darter glæde sig over at være videre til anden runde ved European Championship i sin debut ved turneringen, der markerer sæsonafslutningen på PDC’s Europa Tour. I den sammenhæng er det værd at nævne, at Jose de Sousa vandt sæsonens tredje Europa Tour-turnering, idet han besejrede Michael van Gerwen 8-4 i finalen ved European Darts Grand Prix.
I anden runde ved European Championship vil Jose de Sousa kunne se frem til at møde vinderen af kampen mellem Max Hopp og Jonny Clayton.
Du kan se Jose de Sousas 9-darter i det vedhæftede tweet her nedenfor.
🚨 NINE-DARTER!! 🚨
JOSE DE SOUSA STRIKES PERFECTION AT THE UNIBET EUROPEAN CHAMPIONSHIP!
A special moment for 'The Special One' 🔥 pic.twitter.com/6WQ8mqugp2
— PDC Darts (@OfficialPDC) October 29, 2020
Be the first to comment