Kedelig dag på kontoret for Daniel Jensen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC Europe

Daniel Jensen har lørdag og søndag haft sin ringeste development tour-weekend i karrieren.

Blot £50 resulterede weekendens 4 development tour-events i for Daniel Jensen, efter at have tabt i første runde ved 3 lejligheder, mens 2 vundne kampe ved lørdagens 2. event dog redder en smule af æren.

Weekendens samlede præmiesum er den ringeste i development tour-regi for Daniel Jensen i karrieren, hvorfor Holbæk-spilleren umuligt kan være tilfreds med weekendens resultater.

Som Dartnyheder.dk ganske rigtig blev irettesat i går, så er Daniel Jensen allerede kvalificeret til PDC’s ungdoms VM, på baggrund af at have vundet en billet gennem PDC Nordic and Baltic. Dermed er der ikke tale om nogen decideret katastrofe for den 21-årige sjællænder, men ikke desto mindre må man forvente at Daniel Jensen ærgrer sig over weekendens resultater.

Næste gang – og dermed sidste gang for i år – at PDC afvikler sine development tour bliver 4.-5. november, hvor der dog også afvikles Dart Odense Open.

Vinderne af de 3 første af weekendens development tours blev i øvrigt Dimitri van den Bergh, Mike van Duivenbode og Martin Schindler, alt imens weekendens 4. event endnu ikke er færdigspillet. De samlede resultater kan dog ses på PDC’s hjemmeside. Ønsker man at se development tour-ranglisten kan den ses her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*