Gary Anderson i selvisolation efter kontakt med coronasmittet – VM-programmet laves om

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Den dobbelte verdensmester er gået i selvisolation efter nær kontakt med coronasmittet.

Den dobbelte verdensmester, Gary Anderson, er gået i selvisolation, efter han har været i nær kontakt med en person, der er blevet testet positiv for corona. Det skriver PDC i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fremgår det ikke, om ‘The Flying Scotsman” endnu selv er blevet testet for corona, men situationen betyder, at PDC har valgt at ændre i turneringens kampprogram, således at 49-årige Anderson får de bedst tænkelige vilkår for at deltage ved verdensmesterskabet.

Gary Anderson skulle således havde været i aktion søndag den 20. december, hvor han skulle have mødt vinderen af opgøret mellem Madars Razma og Toru Suzuki. Den kamp er nu i stedet flyttet til onsdag den 23. december.

Foruden Andersons opgør så får situationen også konsekvenser for World Cup-vinderen Jonny Clayton, der oprindeligt selv skulle have spillet onsdag den 23. december. Waliserens kamp i anden runde mod enten John Henderson eller Marko Kantele overtager nu i stedet Andersons oprindelige kamptidspunkt, således at Clayton starter sit VM-eventyr søndag den 20. december.

Du kan se det fulde kampprogram for PDC’s verdensmesterskab her.


Læs også:

Gary Anderson åbner op for muligt afbud til VM

Peter Wright anser ikke Michael van Gerwen som en trussel ved VM

Top 5: De største stjerner der ikke er kvalificeret til VM

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*